57 / 238
54
at de giver fuldstændig beskyttelse mod regn,
storm, kulde og varme ligesom de har ven
tilation og opvarmning
Hospitalsbarakker efter Døcker,s system blev vist på sundhedsudstil
lingen i Berlin i 1883 og vakte stor opsigt.
De sagkyndige var enige om, at her var endelig fundet en løsning,
som kunne opfylde alle rimelige fordringer. Teltbyggeriet fik en af
de få guldmedailler der uddeltes og ritmesteren fik en særlig aner
kendelse af kejserinden og kejseren tildelte ham "Røde Ørns Orden"
(hvad det så var for en). Der kom flere anerkendelser efter disse.
Kejserinden af Tyskland, hun hed Augusta, var meget interesseret i
såredes ogsyges pleje og hun ville finde ud af, om der fandtesno
get bedre end Døcker,s system.
Hun stillede 5000 franc og en guldmedaille til disposition for "Det
røde Kors". Præmien skulle gives til den, som efter en internatio
nal konkurrence fremkom med en hospitalsbarak, som opfyldte de af
selskabet stillede fordringer.
Programmet forlangte meget, og pegede på de mangler man længe havde
følt klæbede ved lærredsbarakkerne. Der blev nedsat en meget fin
komite af datidens dygtigste læger samt presidenten for Røde kors.
Konkurrenceforslagene blev bedømt i Antwerpen i september 1885.
Der var 6o forslag og juryen tilkendte eenstemmigt Døcker,s system
den udsatte præmie.
Man havde ikke skyet noget offer for at forbedre barakkerne og af
hjælpe påviselige mangler. Hertil havde man haft stor hjælp af over
læge dr. med. Engelsted, der med råd og praktiske vink havde medvir
ket til det gode resultat.
Da folketinget i 1883 fik forelagt et lovforslag om at staten skulle
anlægge karantæneanstalter, blev det foreslået at anvende Døcker,s
system.
Justitsminister Nellemann lod sagen forelægge sundhedskollegiet, for
at man kunne undersøge om systemet egnede sig til formålet.
Kollegiet nedsatte et udvalg bestående af dr.med. Engelsted, profes
sor Gædeken og docent Thomsen.
D'herrer kom til det resultat at barakkerne ikke helt svarede til,
hvad man måtte fordre, bl.a. at luften skulle fornyes 2 gange i timen.
Der blev fremstillet en forsøgsbarak til 9 senge og med 2 ventilati
onsovne, som efter Captain Reck,s beregning kunne opfylde kravet.
Det viste sig, at man nu kunne tilføre lokalet over 24.000 kbfd. op
varmet luft i timen i-stedet for de forlangte 18.000.
Forsøgene fortsatte i vinteren 1884 og fik så godt udfald atjustits
ministeren, efter sundhedkollegiets indstilling, satte et forslag
på finansloven 1885-86 om en karantæneanstalt forsynet med epidemi
barakker.
Imidlertid satte man sig fra alle sider i folketinget imod, at der
anlagdes en fast karantæneanstalt.
Så foreslog justitsministeren, at man foreløbig anvendte 100.000 kr.
til "bevægeligt Materiel til Karantænebrug" og det vandt alle parters
bifald.
I første omgang blev der herefter indkøbt 12 barakker og 4 badehuse
med badekar og ovne. Materiellet blev opmagasineret i Esbjerg, Vam
drup og København.
Forsøgsbarakken blev købt af kommunen og opstillet på Øresundshospi
talet på prøve og stod her fra juli til oktober 1884.