1883
59
Hen 15. januar søgte Geheimeetatsraad C.E.Fenger sin afsked med
følgende ord:
"Da jeg efter den Alder jeg har naaet og det Tab jeg
har lidt i Førlighed, ikke tør vente ret længe at være
i Besiddelse af de fornødne Kræfter til at røgte det
mig betroede omfangsrige Embede paa en tilfredsstillende
Maade, andrager jeg herved paa, at Repræsentationen vil
søge udvirket Kongens Samtykke til, at jeg erholder Af-
?
sked som Borgmester for Staden Kjøbenhavn med den mig
efter Loven tilkommende Pension"
I sine sidste år kom han ud for kraftige angreb i borgerrepræsen
tationen og dagspressen.
Anledningen hertil var, at en økonomiforvalter i Fengers magistrats
afdeling havde gjort sig skyldig i store besvigelser, men bag an
grebene lå personlig uvilje over den vilkårlighed og hensynsløshed,
der kunne præge borgmesterens optræden, samt utilfredshed med hans
vidtgående finansielle sparsommelighed.
Festligt møde i forsamlingen
Den 19. februar fejrede man den gældende kommunalordnings 25 års
bestående.
Formanden holdt festtalen og kom ind på alle kommunens anliggender,
og sagde følgende om hospitalsvæsenet:
"Medens vi i 1857 kun havde eet kommunalt Hospital her
i Byen, Almindelig Hospital med Sengepladser til 566
Patienter, have vi nu foruden dette Hospital, hvis Pati=
entantal imidlertid i Følge den stedfundne Reform, efter
hvilken kun visse Patienter henvises dertil, er gaaet ned
til 160, tillige Kommunehospitalet med ialt 927 Senge,
Blegdamshospitalet med 116 Sygesenge og Øresundshospitalet
med 32 Senge, hvortil kommer det store Set.Hans Hospital,
som i det omhandlede Tidsrum atter og atter er blevet for
øget, og saaledes udvidet, at medens der i 1857 i Kurhuset
blev forpleiet 314 og i Pleiestiftelsen var 343 Individer,
blev der i 1881 behandlet 951 Patienter, hvoraf 360 i Kur
huset, de øvrige i Pleiestiftelsen".
Borgmestervalget den 19. marts 1883
I en stor interessant artikel om L.C.Borup i "Historiske Meddelel
ser om København 1976" skriver nuværende stadsarkivar Sigurd Jensen,
at Fenger i 1882 havde bebudet sin afgang og at han var bragt til
fald, fordi han ikke havde respekteret borgerrepræsentationens
bevillingsmyndighed.
Om valget af den nye borgmester for'den vigtige 2. afdeling, der
har finanserne under sig, siger Sigurd Jensen om kandidaterne, at
det var bemærkelsesværdigt at kun et af forsamlingens egne medlemmer
havde ansøgt.
Indtil 1858 var Københavns borgmestre livsvarige embedsmænd ud
nævnt af regeringen. Derefter blev valget foretaget af borgerre
præsentationen, men stadig på livstid.
H o s p it a ls b o r gm e s t e r e n s ø g e r s i n a fs k e d