Øresundshospitalet

1883

Hen 15. januar søgte Geheimeetatsraad C.E.Fenger sin afsked med

følgende ord:

"Da jeg efter den Alder jeg har naaet og det Tab jeg

har lidt i Førlighed, ikke tør vente ret længe at være

i Besiddelse af de fornødne Kræfter til at røgte det

mig betroede omfangsrige Embede paa en tilfredsstillende

Maade, andrager jeg herved paa, at Repræsentationen vil

søge udvirket Kongens Samtykke til, at jeg erholder Af-

sked som Borgmester for Staden Kjøbenhavn med den mig

efter Loven tilkommende Pension"

I sine sidste år kom han ud for kraftige angreb i borgerrepræsen

tationen og dagspressen.

Anledningen hertil var, at en økonomiforvalter i Fengers magistrats

afdeling havde gjort sig skyldig i store besvigelser, men bag an

grebene lå personlig uvilje over den vilkårlighed og hensynsløshed,

der kunne præge borgmesterens optræden, samt utilfredshed med hans

vidtgående finansielle sparsommelighed.

Festligt møde i forsamlingen

Den 19. februar fejrede man den gældende kommunalordnings 25 års

bestående.

Formanden holdt festtalen og kom ind på alle kommunens anliggender,

og sagde følgende om hospitalsvæsenet:

"Medens vi i 1857 kun havde eet kommunalt Hospital her

i Byen, Almindelig Hospital med Sengepladser til 566

Patienter, have vi nu foruden dette Hospital, hvis Pati=

entantal imidlertid i Følge den stedfundne Reform, efter

hvilken kun visse Patienter henvises dertil, er gaaet ned

til 160, tillige Kommunehospitalet med ialt 927 Senge,

Blegdamshospitalet med 116 Sygesenge og Øresundshospitalet

med 32 Senge, hvortil kommer det store Set.Hans Hospital,

som i det omhandlede Tidsrum atter og atter er blevet for

øget, og saaledes udvidet, at medens der i 1857 i Kurhuset

blev forpleiet 314 og i Pleiestiftelsen var 343 Individer,

blev der i 1881 behandlet 951 Patienter, hvoraf 360 i Kur

huset, de øvrige i Pleiestiftelsen".

Borgmestervalget den 19. marts 1883

I en stor interessant artikel om L.C.Borup i "Historiske Meddelel

ser om København 1976" skriver nuværende stadsarkivar Sigurd Jensen,

at Fenger i 1882 havde bebudet sin afgang og at han var bragt til

fald, fordi han ikke havde respekteret borgerrepræsentationens

bevillingsmyndighed.

Om valget af den nye borgmester for'den vigtige 2. afdeling, der

har finanserne under sig, siger Sigurd Jensen om kandidaterne, at

det var bemærkelsesværdigt at kun et af forsamlingens egne medlemmer

havde ansøgt.

Indtil 1858 var Københavns borgmestre livsvarige embedsmænd ud

nævnt af regeringen. Derefter blev valget foretaget af borgerre

præsentationen, men stadig på livstid.

H o s p it a ls b o r gm e s t e r e n s ø g e r s i n a fs k e d