67 / 238
64
Dog bør syge, hvis de optages på Kommune
hospitalet, såvidt muligt lægges i telte
eller træbarakker.
Den 14. .juli nåede sagen frem til borgerrepræsentationen.
Her måtteborgmester Borup først anmode om, at sagen blev drøftet
samme aften, selvom den ikke var nået at komme på dagsordenen.
Det gav man tilladelse til.
Herefter ville han ha bevilget 50.000 kr. til formålet. Han oplyste,
at sundhedskollegiet for et års tid siden, i forbindelse med ind
køb af telte til Blegdamshospitalet, havde udsat denne sag for at
finde ud af, om de nye Døckerske telte egnede sig til hospitals
brug.
Sundhedskollegiet bavde nu meddelt borgmesteren at man anbefalede
at bruge disse telte, dog med visse ændringer med hensyn til ind
retning.
Men nu havde det vist sig, at der ville gå mindst 5 uger før leve
ring kunne finde sted.
Borup var derfor kommet i forlegenhed med hensyn til, hvordan han
skulle stille sig til lægerådets beslutninger. Da han kun rådede
over et enkelt Døckersk telt og et lærredstelt, måtte han søge be
villing til anskaffelse af telte og træbarakker.
Sandsynligvis måtte man ty til træbarakker, som kunne skaffes på
8-10 dage.
En barak til 24 personer ville koste 4.000 kr. og der skulle 2 til
Øresundshospitalet og 3 til Kommunehospitalet.
Forslaget om en bevilling på 50.000 kr. var støttet på den forud
sætning, at der kunne tilvejebringes 5 Døckerske telte, som ville
koste 29.000 kr og 2 træbarakker samt en del sengerekvisitter.
Blev man udelukkende henvist til at bruge barakker, ville hele
beløbet ikke
gå
med, men da det var vanskeligt at bedømme hvorme-
get man skulle bruge, henstillede han, at hele beløbet blev bevil
get.
Men det gik skam ikke glat igennem
Meldahl erkendte, at der skulle være materiel til stede så hospi
talerne i en fart kunne udvides. Han fandt det også rigtigt at
borgmesteren fik bemyndigelse til at kunne træffe de fornødne for
holdsregler i givne situationer, uden at skulle henvende sig til
forsamlingen.
Men i samme åndedrag foreslog han, at anvendelsen af bevilgede mid
ler blev overdraget til et fællesudvalg.
Og så var bemyndigelsen jo ikke meget værd.
Lange (der var læge, indvalgt i 1883) var hård ved magistratens
forslag, som han anså at være "et saa skrigende Bevis som muligt
for, at Opførelsen af et Epidemihospital havde været en særdeles
uhensigtsmæssig præventiv Foranstaltning".
Det viste sig altså, fortsatte han, at når man stod overfor en
epidemi, stod man værgeløs. Det måtte man kunne ha forudset.
Det formål der blev fremført som motiv for opførelsen af Blegdams
hospitalet, burde aldrig ha ført til opførelse af et sådant hospi
tal.
Selvom man nu havde både Øresundshospitalet og Blegdamshospitalet,