8 / 238
5
København, såvel som det øvrige land, har gennem historien været
plaget af alvorlige epidemier a f mange kategorier, som medførte at
mange mistede liv e t , da mulighederne for at få hospitalsbehandling
mildt sagt var ringe.
De dårlige hospitalsforhold har sikkert også medvirket t i l , at den
voldsomme pestepidemi i 1711 fik et katastro fa lt omfang.
Sygdommen var fra det sydlige Europa gennem østersølandene nået t i l
Sverige, og kort efter v iste den sig i Helsingør.
I juni konstateredes de første tilfæ lde i København, men da de ikke
syntes særlig a lvorlige , blev der i første omgang ikke taget særli
ge forholdsregler. Først da dødsfaldenes antal begyndte at stige
?
foruroligende, udstedtes en forordning, der befalede indbyggerne at
adlyde en for tilfæ lde t nedsat sundhedskommissions ordrer.
Ifølge en datidig beretning havde man "ikke en eneste Bygning be
stemt t i l Pestsyges Modtagelse" og da sygdommen begyndte at tage
mere og mere overhånd, måtte man le je "Regimentskvartermester Wod-
ro ffs Gaard, beliggende udenfor Kjøbenhavn paa hin Side af den saa-
kaldte Sortedam".
Senere blev også det nærliggende krigshospital pa Ladegården indret
tet t i l pestlazaret og der opførtes en mængde barakker og te lte t i l
de syge.
Byen kom næsten i bele jringstilstand og folk flygtede i panik.
En forordning, der udstedtes den 1. august, giver et begreb om de
rædselsfulde tilstande , der herskede indenfor voldene. "Og maa in
gen \mder høj Exemplar og vilkaarlige Straf understaa s ig , deres
Syge af Huset at udsætte e lle r paa Gaden at udkaste".
Lazaretterne blev snart overfyldte og da sygdommen kulminerede måt
te mange ligge under åben himmel pa halm. Ordentlig lægehjælp fik de
ikke og de få læger, der ikke selv var flygtede, kunne intet udrette
og heller ikke de barberere, der blev tvunget t i l at hjælpe dem.
For ikke helt at stå uden lægehjælp indskrev man 16 tyske kirurger
og nogle apotekersvende fra provinsen.
Men a lle disse foranstaltninger slog ikke t i l overfor epidemiens
voldsomhed. I løbet af de måneder den huserede, døde der ikke mindre
end 23.000 af Københavns 70.000 indbyggere.
Pestkatastrofen gav nok stødet t i l , at København i samme århundrede
fik 2 store offentlige sygehuse, Frederiks hospital, der åbnede i
1757 og Almindeligt hospital, der blev taget i brugi 1769.
Frederiks hospital blev oprettet på et bredt humantgrundlag og fun
datsen bestemte, at trængende a f borgerstanden skulle ha "nærmest
Ret og Adgang t i l Antagelse i dette Huus; dog t illad e s t i l l i g e a lle
Fattige og Nødtørftige af verdslig Stand, naar dem fa tte s a l anden
Hielp og Tilstød, der at antages".
Indenfor de givne rammer har hospitalet også behandlet mange^patien
ter med forskellige epidemiske sygdomme, da der i de første å r tie r
efter oprettelsen forekom mange epidemier af
f.eks . mæslinger, skar
lagensfeber og tyfoid feber.
Man var også forudseende og organiserede et afsn it med en snes senge
t i l kolerapatienter.
Almindeligt hospital i Amaliegade blev oprettet af statens fattigvæ
sen for syge og svage samt for arbejdende almisse—lemmer.
Oprindelig var det en enhed, men senere udskiltes et egentlig syge
hus med egen bygning, udmærket indrettet efter datidens forhold.
Vi begynder la n g t t i l b a g e i tid e n