9 / 238
6
Det blev v irke lig t et almindeligt hospital for byen København. Det
måtte gøre fyldest i a lle retninger og det kunne ikke udelukke nogen
sygdomme, heller ikke smitsomme, ikke engang de fra Frederiks hospi
t a l banlyste børnekopper.
Hospitalet stod sin prøve i I808 under en ret alvorlig koppeepidemi.
Koppeepidemier var der forøvrigt ikke så få a f i det 19. århundrede,
Almindeligt hospital og Søkvaesthuset matte så fungere som koppe—
lazare tter.
Men i 1853 fik vi den næste helt store epidemi, koleraepidemien.
Nu kunne man jo forvente, at byen var bedre s t i l l e t end i 1711 med
hensyn t i l hospitalsbehandling, men man fik store vanskeligheder at
kæmpe med.
Frederiks hospital havde jo taget højde for, at en katastrofe kunne
s e og indrettet en kolera—afdeling, men da denne blev taget i brug
bebrejdede "Fædrelandet'* sundhedsmyndighederne at man anlagde "et
Depot for Kolera midt i den Del af Byen, som er allermest skikket
t i l at modtage Infektion".
På Almindeligt hospital var man s le t ikke forberedt på en epidemi og
da den brød ud, optrådte den med en sådan voldsomhed på lemmeafde
lingen, ^at hospitalet fik sa stort besvær med at sørge for sine egne
syge, så man ikke kunne modtage patienter fra byen.
Direktøren for fattigvæsenet indså dog, at sygdommen nok v ille ram
me de gamle på hospitalet og be s tilte 200 lig k is te r . Men da koleraen
fø rst fik tag i beboerne, forslog dette antal k ister s le t ikke og
elendigheden indenfor murene var uhyggelig.
Berlingske Tidende skrev barskt at "direktionen snart ikke mere vilde
behøve at rømme Hospitalet, thi det vilde ske af s ig selv" og man har
nok haft en mand på stedet, for det hed videre "fra Morgen t i l Aften
gik Transporten af Syge fra Lemmestuerne t i l Kolerastuerne og a f døde
fra Kolerastuerne t i l Lighuset" og her henlå ofte 50 - 100 l i g i hen
ved 8 dage af mangel på k ister.
Da myndighederne endelig i juni måned blev klar over, at der var fare
pa færde, måtte der træffes extraordinære foranstaltninger. I løbet
af fa uger fik man oprettet 7 midlertidige koleralazaretter rundt om
i byen og fremskaffede i a l t 534 sengepladser.
Sygdommen rasede fra 12. juni t i l 31. oktober 1853« De velhavende
flyttede ud af byen i stort t a l , medens andre, fra de mest usunde og
hårdest ramte bydele,^tog deres t il f lu g t t i l le jre i byens udkant.
Der var b l.a . le jre på "Sortedamsagrene" (hvor KH senere blev bygget)
Pa g laciet ved Set. Jørgens sø, hvor der nu er vandværk.
Af byens indbyggertal, der nu var vokset t i l ca. 130.000 blev 7.219
angrebet, og selv om der var arbejdet med stor energi på t ilv e je
bringelse af lazaretter, måtte halvdelen af patienterne behandles i
hjemmene. Denne epidemi kostede næsten 4.800 menneskeliv.
Som så ofte før, både dengang og nu, giver katastrofer anledning t i l ,
at myndighederne sætter a lle s e j l t i l for at forbedre forholdene.
Efter denne epidemi ydede kommunen en indsats for at forbedre de
s le tte hygiejniske forhold, idet man vedtog at etablere et kombine
ret vand- og kloakanlæg.
Men det sagde indenrigsminister A.S.Ørsted nej t i l . Det lykkedes dov
ommunen i årene 1857 t i l 59 at opbygge moderne vandforsyning, men
kloaker kom t i l at vente længe.
Men heldigvis s tilled e ministeren sig mere v e lv illig og fornuftigere
overfor et andet problem, nemlig spørgsmålet om byens hospitaler, og
der blev nedsat en kgl. kommission. Da det nu var m inisteriet, der
selv havde nedsat kommissionen, gik det betydeligt bedre end med kom
munens forslag t i l kloaker.