f
N
u o m d a g e
er det ved at blive ret almindeligt, at de r til
Sko lerne Land e t over slutter sig Elevsamfund, hvis T a l
righed og Vitalitet som oftest ret nøje afspejler de
re sp ek tive Sko lers stø rre eller mindre Evne til at yd e dere s
E lever en va rig Paavirkning.
E lev samfundene eller Sko leforeningerne, som de og s a a b e
nævn e s , har alle det tilfælles, at de først og fremmest er in ter
e s s e re t i at hæ v d e de res respek tive Skolers gode Ry, for d e r
næ s t i Minderne fra Skoletiden at virke som Sam lingssted for
iøvrigt vidt forskellige E lementer. Pa a alle Om ra ad e r har In
te r e s s e rn e jo ellers en u d p ræ g e t T e n d e n s til at lagdele og af
g ræ n s e skarpt mellem Klasser og Meninger, og derfor har S k o
leforeninge rne mere og mere faaet en Betydn ing som Formidlere,
idet de paa tvæ rs af alle selskabelige og sociale Sk ra nk e r byde r
alle, der har haft Barndom i samme Skole, Ad gan g til fremdeles at
kunne væ r e i S tue sammen uden Hen syn til Alder og Kaar.
Heri ligger der en Samfundsværdi, som giver Sko leforeningerne
en Ek sistensberettigelse, de r p e g e r fremad.
Ven skab sbaand fra B a rn e a a re n e har p a a Sko lefo ren inge rne s
nevtrale Grund gode Betingelser for en videre og frugtbar Ud
vikling. O g g ennem Foreningen har den enkelte til S tad ighed
en Mulighed for at følge sine Kammerater, hvorfor S ko le d ag e
nes Kappelyst fremdeles kan holdes i Live og øve sin gavnlige
Paavirkning langt ned gennem Aarene. Men ogsaa for selve
Skolerne har det formentlig haft en vis Betydning, at E lev sam
fundene er opstaaet, saavist som disse by d e r paa en Føling
5