![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0147.jpg)
DEN E L E K T R I S K E T E LEGRA F
1143
stattet en saa stor Del af det menneskelige Arbejde.
Naar man i gamle Dage sad Dag ud og Dag ind ved
det samme Morseapparat, kendte man saa at sige de
Personer, man arbejdede sammen med. Af Tempoet
og Skriften vidste man, hvem der var ved Apparatet
paa den modsatte Ende af Linien, og man følte sig til
enhver Tid som værende i Kontakt med og samarbej
dende med et menneskeligt Væsen. Det Apparat, man
var betroet at passe, kunde man næsten komme til at
holde af og omfatte med en Interesse, som var det
Ens personlige Ejendom. Saadanne Følelser er ukendte
ved Arbejdet med Maskintelegrafen.
De Mennesker, som dér arbejder sammen ved hver
sin Ende af Telegraflinien, staar hinanden fjærnt, der
er ligesom en Barrière mellem dem; hverken Skriften
eller Tempoet fortæller noget om Personen. Det er
Maskinarbejde.
X I I
DE NYE MASKINAPPARATER. — DE TAALTE IKKE KØRETUREN. —
DEN SMARTE HANDELSMAND. — RLANKETTEN TITTEDE OP OG
FORSVANDT. — EN AMERIKANSK RØRSMAND. — MED PAPIRRULLER
TIL HOVEDPUDE. — DEN DANSKE STATSTELEGRAF BLANDT DE
FØRENDE.
Den nyere Tids store Omvæltning i Telegrafvæsenets
Drift skyldes i første Række Indførelsen af de auto
matiske Creed-Apparater. Den danske Telegrafadmini