Previous Page  408 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 408 / 425 Next Page
Page Background

3 9 4

KOMMUNENS STATUS

De

andre uegentlige aktiver

fordelte sig den 1. april 1939 med 7,8 mill. kr.

som afviklingssum vedr. restværdi af politi- og fængselsvæsenets ejendomme

ved disses overgang til staten pr. 1. april 1938, og 5,6 mill. kr. var gæld til

Frederiksberg kommune i h. t. sporvejsoverenskomsten af 1938, og endelig

var godt 1 mill. kr. den uafskrevne værdi af »bortskænkede grunde«. I

1940/41 tilkom yderligere en afviklingssum på 12 mill. kr. vedrørende gæld

til staten ved dennes overtagelse af pensionsbyrden for Københavns politi- og

fængselsvæsen pr. 1. april 1938. Ved afskrivninger er disse beløb nedbragt

således, at der for politi- og fængselsvæsenets ejendomme resterer et uafskrevet

beløb på ca. 2 mill. kr., og af afviklingssummen vedr. politiets pensioner

resterer uafskrevet 3,8 mill. kr.; endelig resterer af gælden til Frederiksberg

kommune et beløb på ca. 3,4 mill. kr., og for ejendomsdirektoratet er der

posteret en negativ afviklingssum på 2,8 mill. kr., der repræsenterer en be­

gyndende afskrivning af kommunens tab ved saneringen af Adelgade-Borger-

gade kvarteret.

2.

Passiver.

Kommunens passiver falder naturligt i tre hovedgrupper 1) stadens al­

mindelige lån, 2) prioritetsgæld og anden gæld og 3) kommunens egen-kapital.

I omstående tabel II er tallene for disse hovedgrupper og deres undergrupper

anført for de samme 4 tidspunkter som foran for aktiverne, og i det følgende

skal der for hver gruppe gøres rede for de vigtigste af de forhold, der forklarer

tallenes bevægelser.

A . Stadens almindelige lån.

Den 1. april 1939 udgjorde restgælden af stadens lån ialt 485 mill. kr.,

fordelt med 226 mill. kr. på indenlandske lån, 101 mill. kr. på dollarlånene

af 1927 og 1928 (beregnet efter parikurs) og andre udenlandske og flermøn-

tede lån til et beløb af 158 mill. kr. ligeledes efter parikurs. D en 31. marts

1955 var den samlede lånesum vokset til 1.040 mill. kr., hvoraf de 876 mill.

kr. faldt på de indenlandske lån, 85 mill. kr. på dollarlånene omregnet efter

kurs 6 ,91375 og 79 mill. kr. på udenlandske og flermøntede lån, regnet efter

parikurs. Såfremt dollarlånene, for hvilke der er deponeret statsobligationer

i Nationalbanken, ikke medregnes, bliver gælden pr. 31. marts 1955 ialt 955

mill. kr.

Endvidere oplyses, at i 1939 fordelte det anførte totalbeløb 485 mill. kr. sig

med 451 mill. kr. på lån, for hvilke obligationer fandtes i omløb, og 34 mill.

kr. på forskellige andre lån. I 1955 var de 2 tilsvarende tal 757 mill. kr. og

283 mill. kr.