408 / 425
3 9 4
KOMMUNENS STATUS
De
andre uegentlige aktiver
fordelte sig den 1. april 1939 med 7,8 mill. kr.
som afviklingssum vedr. restværdi af politi- og fængselsvæsenets ejendomme
ved disses overgang til staten pr. 1. april 1938, og 5,6 mill. kr. var gæld til
Frederiksberg kommune i h. t. sporvejsoverenskomsten af 1938, og endelig
var godt 1 mill. kr. den uafskrevne værdi af »bortskænkede grunde«. I
1940/41 tilkom yderligere en afviklingssum på 12 mill. kr. vedrørende gæld
til staten ved dennes overtagelse af pensionsbyrden for Københavns politi- og
fængselsvæsen pr. 1. april 1938. Ved afskrivninger er disse beløb nedbragt
således, at der for politi- og fængselsvæsenets ejendomme resterer et uafskrevet
beløb på ca. 2 mill. kr., og af afviklingssummen vedr. politiets pensioner
resterer uafskrevet 3,8 mill. kr.; endelig resterer af gælden til Frederiksberg
kommune et beløb på ca. 3,4 mill. kr., og for ejendomsdirektoratet er der
posteret en negativ afviklingssum på 2,8 mill. kr., der repræsenterer en be
gyndende afskrivning af kommunens tab ved saneringen af Adelgade-Borger-
gade kvarteret.
2.
Passiver.
Kommunens passiver falder naturligt i tre hovedgrupper 1) stadens al
mindelige lån, 2) prioritetsgæld og anden gæld og 3) kommunens egen-kapital.
I omstående tabel II er tallene for disse hovedgrupper og deres undergrupper
anført for de samme 4 tidspunkter som foran for aktiverne, og i det følgende
skal der for hver gruppe gøres rede for de vigtigste af de forhold, der forklarer
tallenes bevægelser.
A . Stadens almindelige lån.
Den 1. april 1939 udgjorde restgælden af stadens lån ialt 485 mill. kr.,
fordelt med 226 mill. kr. på indenlandske lån, 101 mill. kr. på dollarlånene
af 1927 og 1928 (beregnet efter parikurs) og andre udenlandske og flermøn-
tede lån til et beløb af 158 mill. kr. ligeledes efter parikurs. D en 31. marts
1955 var den samlede lånesum vokset til 1.040 mill. kr., hvoraf de 876 mill.
kr. faldt på de indenlandske lån, 85 mill. kr. på dollarlånene omregnet efter
kurs 6 ,91375 og 79 mill. kr. på udenlandske og flermøntede lån, regnet efter
parikurs. Såfremt dollarlånene, for hvilke der er deponeret statsobligationer
i Nationalbanken, ikke medregnes, bliver gælden pr. 31. marts 1955 ialt 955
mill. kr.
Endvidere oplyses, at i 1939 fordelte det anførte totalbeløb 485 mill. kr. sig
med 451 mill. kr. på lån, for hvilke obligationer fandtes i omløb, og 34 mill.
kr. på forskellige andre lån. I 1955 var de 2 tilsvarende tal 757 mill. kr. og
283 mill. kr.