FraDetGamleKongensKjøbenhavn

disse Hentydninger i høj Grad morede Publikum, og at det

samme var Tilfældet med adskillige Enkeltheder i Efterspillet,

hvis Anvendelse paa Nutiden var liaandgribelig. Som forhen

omtalt blev den broutende tysktalende Officer givet i en Skik

kelse, der var alle bekjendt. Især fremkaldte Udraabet: „Das

Publikum soli Prügel liaben“ øredøvende Bifald. Den paa

følgende lille Vaudeville „Spøgeriet paa Herregaarden“ slut

tede Forestillingen til almindelig Contentement og Fornøjelse.

Forestillingen gav et Nettobeløb af 141 Rigsdaler 86 Skil

ling, som i Betragtning af den billige Billetpris, det indskræn

kede Rum og de temmelig anselige Udgifter var meget re

spektabelt. Det indsendtes som Tilskud til den Indsamling,

„Kjøbenliavnspostens“ Udgiver havde iværksat, og var led

saget af det skriftlige Løfte, „at det ikke skulde blive derved.“

Det heldige Udfald i Forbindelse med den derved endnu mere

skærpede Tilbøjelighed for at spille Komedie fremkaldte nem

lig den Beslutning at gjentage Forestillingen i samme Øje

med, især da der ikke fattedes paa Tilskyndelse udefra. Den

blev derfor for anden Gang i samme Skikkelse givet den 20.

Marts og havde til Følge, at de vandflodlidte i Jylland yder

ligere fik 137 Rigsdaler 16 Skilling. Men det blev ikke derved;

man havde faaet Blod paa Tanden, og snart frembød der sig

igjen en god, om end sørgelig Lejlighed til atter at spille Ko

medie. Digteren, Pastor Steen Steensen Blicher befandt sig i

højst trængende Omstændigheder; der var aabnet en Kollekt

for ham, og det besluttedes da at give en dramatisk Forestil

ling til Indtægt for ham. Den blev ligeledes givet paa Tlieatret

i lille Kannikestræde. Saa vidt jeg erindrer, fandt den Sted i

November 1839 og bestod af Holbergs „Kildereisen“, til hvis

Intermedium der opførtes en „Mester Jakels Komedie“, for

fattet paa Vers af G. Siesby. Indtægten var anselig, den blev

sendt direkte til Digteren, som svarede med en skriftlig Tak

sigelse i rørende Udtryk. Dermed afsluttedes da ogsaa Læse

foreningens dramatiske Imreslillinger. Der blev vel gjort ad

skillige Tilløb til at bringe lignende i Stand igjen, men det

lykkedes ikke af forskjellige Grunde. Men for Deltagerne vare

hine Forestillinger i „Kalkeballen“ i lang Tid Stof til Sam

tale som noget af det morsomste, de havde oplevet. Det har

ogsaa nu paa imine gamle Dage været mig ret kjært at kunne

opfriske Erindringen derom.

En dramatisk Privatforestilling i Frederik VI.s Tid

211