226 / 386
Det forsvundne Kjøbenhavns Borgervæbning
2 2 3
Da skal han Sværdet svinge
Som Helt i blodig D y s t!
Og maa han, ogsaa segne,
Naar Du kun Seiren gav;
Med Hæder skal han blegne,
Du vaier ved hans Grav! —
Hurra! Du danske Strider!
Dit Navn er Enighed,
Din Hædersstjerne glider^ .
Bag Skyer aldrig ned;
F o r D r o t o g .D a
11
m a r k s Æ r e
Gaaer Du i D ødens Favn,
Din H éltehæder være
Den d a n s k e B o r g e r s Navn!“
P a ro d ie n p a a d en n e Sang h av d e til T itel „S tad sfla sk e n “
lød saa led e s:
„Vaagn op! I Valhals Kæmper!
Som drak Jer fuld i Mjød!
Se! ingen Borger dæmper
Den sande Krigerglød!
See, Flaskerne de hæve,
Hvor I af Skaller drak,
Med den i kraftfuld Næve
De m inder Jer m ed Tak.
Frem Oldtidskæmper træde
For den Berustes Blik;
Af Fryd maa Spendrup*) græde,
Da dinglende de gik. —
Frem m ellem Træpatroner
En Flaske sm iler blid,
Stolt som en Fyrste troner
Den her i Fred og Strid.
Hvor Fædrene var fulde,
Skal Sønnen ædru staa,
Og Flaskerne saa hulde
Fra Haand til Haand skal g'aa.
Du, Flaske, skal os være
Et trofast Broderbund!
Hvem kan vel Stolthed nære
Med Flasken for sin Mund?
Følg os paa Nørrefælled!
Vær overalt vor Ven!
Og naar Du er udbællet,
Vi fylde Dig igjen.
F ølg os, naar Tromm en kalder
Følg os, naar vi gjør Vagt
*) En bekjendt Brændevinsbrænder.