271 / 386
Gjældsfængslet, ogsaa kaldel Stutterie t
mæglede, slu tte d e H å n d te r, sled m in e S tøv le r p a a B ø rs tra p
p e n — d et v a r A rm o d ; jeg m a a tte la a n e den ene Dag fo r at
leve den a n d e n — jeg blev d e sp e ra t! Jeg h o ld t op at betale —■
og lev e r lykkelig! H im len velsigne m in e K re d ito re r, de v a re
sa a a rtig e a t k a ste m ig i S lu tte rie t og sæ tte m ig i en u a f
hæ ng ig S tilling. Jeg e r om rin g e t af V enner, æ rlige, red elig e
Mænd, som k u n Kongens Foged, m en ingen Skæbne k a n fra -
riv e n lig !“ — og saa led e s v edb liv e r h a n og de a n d re G jæ lds-
fa n g e r a t ro se d en n e ejendomm elige L iv re n te a n sta lt.
H v o rv id t n u d en n e O p tim ism e, d e r a fv an d t G jæ ld sfæ ng slet
en Side, som i høj G rad m ild n ed e T a b e t af F rih e d e n , la a i
T id s a a n d e n og i en sæ reg en L iv sb e trag tn in g , d e r e n d n u ikke
h ay d e hæ v et sig til en rig tig V u rd e rin g af L ivets ko stelig ste
Gode, sk u lle vi ikke k u n n e sige. Saa m eget e r im id le rtid
sik k e rt, at G jæ ld sfæ ng slet hos os fo r et h a lv t H u n d re d e A ar
e lle r k o rte re T id siden aldeles ikke blev an se t fo r saa slem t
som sen ere , og a t m an m ed m egen K o ld sind igh ed fan d t sig i
a t blive sa t i S lu tte rie t. Man v id ste at find e sig til re tte ; ja
Folk, d e r v a re begavede m ed et ikke a lm in d elig t in d u s trie lt
T a len t, fo rsto d endog a t d rag e F o rd e l deraf. E n S k ræ d e r, d e r
v a r bleven fæ ng sle t fo r en betydelig Sum , an v en d te de tre
A ar (1843—1846), h a n h e n sa d i S lu tte rie t, sa a godt, a t h a n
ikke blot k u n d e a fg jø re den Akkord , h a n h avd e in d g aa et
m ed sine K re d ito re r, m en tillige træ k k e sig tilbage m ed en
F o rm u e . H an e tab le red e nem lig et h e lt S k ræ d e rvæ rk ste d m ed
Svende og D renge, a v e rte red e i „A d re sse av isen “, at „ h a n v a r
h ele Dagen h jem m e “, og d a h a n s K læ d e r v a re billige, og
P u b lik um tillige fa n d t noget m eget o rig in a lt i d enn e B en y t
telse af G jæ ld sfæ ngslet, fik h a n et s to rt A n tal K under.
Men afset fra a lt sligt, som jo bero ed e p a a in d iv id u e lle F ø
le lse r og Anlæg, v a r G jæ ld sfæ ng slet i æ ld re T id i og fo r sig
en næ sten u b a rm h je rtig In stitu tio n . Som a lle red e a n fø rt, k u n
de K re d ito re n ho ld e sin S k y ld n e r i A rre sten , sa a længe del
sk u ld e væ re, og ikke fa a h e n sa d d er, in d til D øden fo rlø ste
dem . D esud en k u n d e e n h v e r h en sæ tte s fo r de m in d ste S um
m er. Fæ ng sle ts P ro to k o lle r give m ed H en sy n h e rtil in te re s
san te O p ly sn inger. Saaledes findes en P e rso n s G jæ ld i 1807
a n sa t m ed 2 Rdl. 5 Mk., og fo r d enne U b etyd e ligh ed v a r han
fæ ng slet i 4 M aaneder. E n an d en slap fo r en lignende Sum
„ fo r fo rtæ re d e V a r e r “ (i 1804) m ed 7 Dage. E n afskediget.
L ø jtn a n t m a a tte h en sid d e en M aaned (i 1790) fo r 4 Rdl. 3 Mk.
10 Sk. S um m e rn e v a rie re d e i Reglen, navn lig i æ ld re T id ,
m ellem 3 og 50 Rdl., og d e r v a r E x em p le r p a a , at flere Ivredi-