282 / 386
tydn in g sfu ld , a t h a n a ld rig undlod a t an fø re den paa T itlen
af de næ v n te B lad e og p a a de Bøger, h a n trykkede. Der v ar
a n d re S æ rh e d e r hos ham , iøv rig t af meget uskyldig N a tu r;
K v a rta ls re g is tre t i „P o litiv e n n e n “ lod h a n sæ tte med lu tte r
sm a a B egynd elsesbog stav er, m edens h a n derim od ikke an
v end te d en n e M ethode i selve Texten.
De fø rste N um re af „P o litiv en n en “ gjo rde strax megen Op
sigt og sk a ffed e den en forho ld sv is ikke ringe Udbredelse.
D engang v a re F o lk ikke sa a h a a rd h u d e d e , som de nu ere;
F ry g te n fo r a t „komm e i B la d e t“ v a r meget stor, og hvad v ar
d a rim elig ere , end a t m an næ red e Angst for et Blad, hvori
m an k u n d e s lum p e til a t konnne, fordi ens R ingetøj ikke v a r
i O rden , fo rd i ens B e n d e sten sb ræ t, m aask e af F jend eh aand ,
v a r lag t i U lave. D erim od v a r m an dengang ligesom nu ikke
fri fo r L y ste n til a t se sine M edborgere d rag n e frem for Lyset
og stille d e i en offenlig lite ræ r Gabestok — et and et dengang
alm indelig a n v e n d t U d try k fo r a t komm e i B ladet. Denne
F ry g t og d en n e S k ad e fry d tilh ø re r ikke blot den æ ld re P e
riode, den e r gan sk e vist tilstede endnu, og den Idé, d e r ligger
til G ru n d fo r H e rtz ’s m o rsomm e Vaudeville, „D ebatten i P o liti
v en n en “, e r g reb en ud af d e t virkelige Liv. At komm e i „Politi
v en n en “ v a r vel noget af det skræ kkeligste, d e r ku n d e hæ nde
en M and og en B o rger, og m an skal have h av t E x em p ler paa,
at Fo lk h e ro v e r gik fra S and s og Sam ling. N u er m an som
sagt m e re h a a rd h u d e t, eller m an la d e r i det m indste som
m an e r d e t; i a lt F a ld trø s te r m an sig som Mad. la F léche i
„Jean de F r a n c e “ m ed : „C ’est un U ebergang .“
At vSeidelin, d e r godt k jen d te sin T id, vidste, at han s F o re
tagende hos m ange vilde vække F ry g t og Bæven, derom vid
n e r om ta lte In d led n in g . H an u d ta le r nem lig deri det Haab,
at de B o rgere, hv is O v e rtræ d e lse r B ladet lægger for Dagen,
ville lade U d g iv e ren s H en sig te r ved erfares Ret og finde, at
den ‘Mand, d e r s ta n d s e r sin M edborger paa u re t Vej, der
h in d re r h am f ra a t skade, sk e r det endog ved et føleligt Tag,
er h a n s sa n d e Ven. Iø v rig t viste Seidelin allerede i B ladets
fø rste K v a rta l, a t h a n v a r sin Opgave voxen og havde det
re tte G reb p a a T ingene. De m ange dengang i K jøbenhavn
sted find end e U o rd e n e r aabn ed e h an s V irksom hed en vid Mark,
og h a n fo rsto d a t d y rk e den. Men h a n v a r ogsaa stolt af denne
sin V irk som h ed , og d a h a n slu tted e det fø rste Kvartal, p a a
pegede h a n h o v e ren d e de F o rb ed rin g e r, h an havde tilveje
bragt, og som fo rn emm e lig bestod i: 1) K n ippelbros Ræk
væ rk fo rb e d re t ved nye K roge; 2) et ny t R endesten sb ræ t uden
Skandalepressen i Kjøbenhavn i ældre Tid
2 7 9