288 / 386
ogsaa fik en Udbredelse, som ikke noget andet, i det mindste
i Datiden, efter det ha r vundet.
Mathias W inther var ingen ubegavet Mand, hall havde et
smukt Digtertalent, pg selv J. L. ITeiberg fandt et Par af
hans Poesier værdige til Optagelse i „Den flyvende Post“.
Men hans Opdragelse havde været mangelfuld, og den Ufor
dragelighed og Hævnlyst, der udgjorde den mindre heldige
Side af hans Karakter, fandt Næring i den Forladthed, hvori
han efter sin Faders Død, en tidligere velstaaende Landmand,
kom ved forsk jellige sammenstødende uheldige Omstændig
heder, hvoraf flere dog kunne skrives paa hans egen Reg
ning. Her skal kun i korte Træk anføres, hvad der førte
til, at dette Menneske, der under andre Forhold kunde som
Videnskabsmand og Digter have indtaget ,en anset Stilling i
Samfundet, endte som Udgiver af et ligesaa foragtet som
frygtet Smudsblad.
Mathias W inther fødtes i 1795 i Vissenberg Sogn i Fyen.
Da hans Fader var død, og han som sextenaarig Dreng stod
ene og. forladt, lykkedes det ham at opnaa fast Ansættelse paa
Kontoret hos daværende Byskriver Lange i Odense. Denne
Bestilling blev han dog snart ked af, og tilskyndet af Regi
mentskirurg Jacobsen i Odeilse, der tog sig af ham, gav han
sig til at studere Kirurgi. Egenlig følte han ikke stor Lyst
til dette Studium, men han haabede derved at kunne dyrke
Naturvidenskaben, for hvilken han nærede en stor Forkjær-
lighed. Han rejste til Kjøbenhavn, men da han manglede
Subsistensmidler og tillige helst syslede med at skrive Digte
o. desl., gik det kun langsomt mecl hans Studier. Den nævnte
Jacobsen fik imidlertid udvirket, at W inther i 1813 blev an
sat som Kompagnikirurg ved fyenske Infanteriregiment og
senere som Kirurg ved det i Odense oprettede Felthospital, der
dog snart nedlagdes, og han blev atter brødløs.
I Odense blev W inther bekjendt med en Jomfru Thorning,
en Skræderdatter, som han kort ,efter (1814) ægtede, uagtet
de saa godt som intet havde at leve af. „Det var den galeste
Handling i mit Liv,“ siger han selv i nogle biografiske No
titser, han h a r efterladt, „og,“ tilføjer han, „jeg lagde derved
Grunden til en Række Gjenvordigheder, der bragte Forstyr
relse ind i mit Liv.“ Og dog var hans Hustru i høj Grad op
ofrende, hun ernærede ham og deres to Børn en lid lang ved
IJaandarbejde, og Familien fristede et yderst kummerligt Liv,
idet det lidet, W inther kunde bidrage til Udkommet, kun var
det ringe Honorar, han fik for et Bind Digte. Men omsider
S k a n d a lep re ssen i K jø b en h a v n i æ ldre Tid
285