290 / 386
. ver for at faa hende i Seng, da hun, Pigen, gjerne vilde have
sin Kjæreste ind i Stuen, svarede W inther i en spøgende
Tone: Nu lad hende faa Brækvand i sit Tlievand. Om Pigen
virkelig fulgte Raadet, er ikke oplyst, men Konen fik Bræk
ning og Diarrhoe, og da pian antog, at det var Følgen af
W inthers Raad, blev der indleveret Klage til Regimentet og
strax derefter nedsat en Stabs-Krigsret, der havde til Følge,
at Mathias W inther blev afskediget som Eskadronskirurg,
„'formedelst Svagelighed“, som det hed. Denne Afskedigelse
er dateret d e n ’2den Oktober 1830 og underskreven af Stabs
kirurg Tønder. W inther indgav et Par Dage efter Klage til
Kongen og bad om sin Sags Undersøgelse ved en Krigsret,
men fik Afslag. Han var saaledes berøvet ethvert Existens-
middel. Det Fruentimmer, han levede med, og hendes to
Børn kunde han ikke mere ernære; de kom først under Odense
Fattigvæsen og sendtes senere til Kjøbenhavn, hvor de vare
forsørgelsesberettigede. Det var et Stød, som Winther ikke
kunde forvinde, og flere Gange var det lians Forsæt at aflive
sig. Dette opgav han dog; derimod besluttede han at tage Hævn
over de Mænd, han betragtede som skyldige i sine Ulykker,
skjønt han i Virkeligheden selv var den rette skyldige. Han
udgav et Skrift mod Guldberg og Tønder under Titlen „For
postfægtning“, som vakte megen Opsigt og havde en Retssag
til Følge. Kort efter rejste han til Kjøbenhavn, hvor det
Fruentimmer, han havde levet med, af Fattigbestyrelsen var
ansat som Opvartningskone paa Søhospitalet. Her blev hun
angreben af Tyfus, der efter et Par Dage gjorde Ende paa
hendes Liv. Han havde nu hendes to Børn at forsørge, og
da han paa ingen Maade vilde have dem ind under Fattig
væsenet, maatte han tænke paa at skaffe sig og dem Subsi
stensmidler. Han udgav flere mindre Stridsskrifter, en Haand-
bog i den medicinske Literatur, og endelig paabegyndte han
i September 1831 „Raketten“, der strax vakte stor Opsigt,
fik en betydelig Udbredelse og skaffede liam en god Indtægt.
„Raketten“ aandede, som man vel kan vide, Had og Bitter
hed; især vare Angreb paa Guldberg og Tønder staaende
Artikler, hvori W inther gav sin Ilævngjerrighed frit Løb; men
den indeholdt ogsaa Artikler mod offenlige Myndigheder og
private Personer af en saadan Beskaffenhed, at de ikke sjæl
dent medførte Processer og høje Mulkter. Herom brød Win
ther sig ikke synderlig, da de betydelige Indtægter, han havde
af Bladet, gav ham Midler til at betale Mulkterne. Men den
10de September 1832 ramtes han af det værste Stød. For en
S k a n d a lep re ssen i K jøben h a vn i æ ldre Tid
2 8 7