290
S k a n d a le p re ss e n i K jø b e n h a v n i æ ld re Tid
soner, medens den tillige søgte at konkurrere med „Raketten“
og „Politivennen“ ved at omtale formentlige Uordener og lokale
Ulemper. Sproget var i det hele bedre end i de fleste andre
Smudsblade, og som en om end kun enkeltstaaende Fortje
neste kan det anføres, at Bladet ved flere Artikler bidrog til
Afskaffelsen af det fordærvelige og for mange unge Menneskers
Velfærd ødelæggende Kvinespil, som dengang var meget i
Brug paa Værtshuse. „Raketten med S tjerner“ kan forøvrigt
betragtes som den første Opfinder af, ved Notitser bag i Bla
det om formentlig indsendte Artikler, at udsende Trudsels-
breve og saaledes bevirke, at Folk af Frygt for at komme i
Bladet søgte aL kjøbe sig fri derfor. Hensigten hermed skal
ikke sjældent være lykkedes, i det mindste gik der det Rygte,
at denne Indtægt var den betydeligste, som Møller havde af
Bladet. Men han trængte ogsaa til en Erstatning for den Mod
gang, han i flere Henseender havde at kæmpe med. Et P a r
Gange fik han Prygl paa offenlig Gade af Personer, der vare
angrebne i hans Blad, og i en Retssag, som han havde i An
ledning af en bekjendt Personlighed, Vægter ved Nyboder,
Peter Ordrups Afskedigelse, blev han idømt en høj Bøde,
som han maatle afsone med Fængsel, medens han tillige kom
under livsvarig Censur med det bekjendte „Maa trykkes. C.
Reiersen“ paa Bladet. Dette gik i henved 7 Aar (indtil 1811),
og Møller døde et P a r Aar efter i stor Fattigdom.
En anden af „Raketten“s Efterlignere var „Lynstraalen“,
der i 1833 blev' udgivet af Johan Christian Richter, først Isen
kræmmersvend, senere Informator og Handelskommissionær.
Ogsaa dette Blad figurerede med det bekjendte „Maa trykkes“,
som Udgiveren havde tildraget sig ved en Injurieproces. Det
førte følgende Motto:
„Frygt ej for Straalen, m in Ven,
Den træffer kun Skurken og Daaren,
Snittets og Æ rligheds Søn gaar for B erøreisen fri.
Tordenkilernes Skrald og m untre uskjddige Løier.
Træffe P ersonerne ei, m en ikkun Laster og F eil.“
Dette skjønne Forsæt, ikke at være personlig, var saa lidt
alvorlig ment, at Bladet tværtimod i Reglen indeholdt pøbel
agtige Angreb paa alleliaande Personer, iblandt andre paa
Gehejme-Konferensraad Bugge, i sin Tid Frederik den Sjettes
betroede Mand, der formodenlig havde nægtet Richter Under
støttelse og derfor fik Texten læst. Det førte til en Retssag,
under hvilken Richter blev idømt en Mulkt, som han maatte