295 / 386
292
S k a n d a le p re ss e n i K jø b e n h a v n i æ ld re Tid
et saadant Antal Sobskribenter, at jeg endog med en liden
Fordel kan lade dette mit Ugeblad tage sin Begyndelse,
hvornæst jeg giver mig den Æ re at tilkjendegive det ærede
Publikum, at jeg haver bestemt mig til forsaavidt Sobskri-
bents-Antallet maatte overstige 300, da at afgive Beløbet at'
det, som maatte overstige bemeldte Antal, til en eller anden
Hensigt efter nærmere Overveielse, Stolende paa, at der sik
kert vil findes mange, som endnu godhedsfuldt paa denne
Maade vil give Bidrag til nødlidende Brødres og Søstres
Understøttelse, slutter jeg med fremdeles at anbefale dette
mit Blad paa det bedste, forsikrende, at der intet skal blive
sparet, der kan gjøre Bladet læseværdigt, og skal jeg be
stræbe mig for, bestandig at holde en god og anstændig
Tone i samme.
Ærb.
J. S. Dethmer, jun .“
Saaledes kaldte han sig. Hvem Detlmier sen. var, er ikke
bekjendl, og det er vel ogsaa temmelig ligegyldigt. Af dette
Program ses, at „Sværmeren“ havde et filantropisk Formaal.
Men om dette blev fyldestgjort,
0111
de 300 „Sobskribenter“
bleve overskredne, og
0111
Overskudet i saa Fald anvendtes til
andre nødlidende, skal jeg ikke kunne sige. Det kan vel heller
ikke formodes, at denne Madding paa Krogen frembragte den
tilsigtede Virkning paa Publikum, ligesaa lidt som at clet sto
lede paa Udgiverens Løfte om Bladets Indhold og sømme
lige Tone. Ved kun løselig at gjennemgaa det udkomne af
„Sværmeren“ vil man forøvrigt faa et Begreb om, hvad samme
Hr. Dethmer jun. forstod ved læseværdigt og sømmeligt. Det
meste er fuldstændigt Nonsens, og hvad Tonen angaar, er den
ligesaa uhumsk som Tonen i de andre Smudsblade.
Man vil have lagt Mærke til, at de omtalte Blade allesam
men havde Titler, der skulde betegne noget slaaende, knu-.
sende, tilintetgjørende, men tillige noget straalende, oplysende,
noget meteoragtigt. Saaledes „Baketten“, „Raketten med Stjer
ne r“, „Lynstraalen“, „Skærsilden“, „Sværmeren“ øg „Kome
ten“. Der var noget skrækindjagende i disse Navne, og det
svarede jo ogsaa i de fleste Tilfælde til Hensigten. Ifølge T it
len kan ogsaa det i 1834—35 udgivne Ugeblad „Sandhedsfak
len“ henregnes hertil; men det var dog af en ulige anstæn
digere og bedre Natur end de nævnte. Det blev redigeret af
en Krigsassessor Iv. J. Hald, der haltede stærkt og derfor kald
tes „den halte Hald“ eller af sine Modstandere „Haltefanden“,