2 9 8
D e t fø rste d a n sk e D am p sk ib
Damp, der driver Skibet. E t P a r Dage efter dets Ankomst,
Søndagen den 23de Maj, foretog det en Lysttur til Helsingør.
Der var ialt 106 Passagerer ombord; Prisen var høj; der be
taltes 4 Rd. for Billetten og 3 Mk. for Beværtningen. Under
en skjøn Musik og overalt bilset med H u rra fra de paa Told
boden, paa Kastelsvolden og paa Kalkbrænderierne forsam
lede Folk sejlede Skibet Kl. 93/4 om Formiddagen med Rask
hed til sit Bestemmelsessted. Helsingør, hvorfra det igjen
vendte tilbage om Eftermiddagen Kl. 3 med 118 Passagerer
og ankom til Kjøbenliavn Ivl. 6.“ — „Det er en Glæde
at se,“ bemærker fremdeles Bladet, „hvorledes her den men
neskelige Aand ved sin Opfindsomhed ha r bragt to hinanden
saa modkæmpende Elementer, som Ild og Vand, til at forene
deres fælles Kraft til Menneskets Nytte og Fornøjelse.“
I „Skilderi af Kjøbenliavn“ skrives den 1ste Jun i: „Igaar
Formiddags behagede det Ds. Maj. Kongen og Dronningen
og H. D. Landgreve Karl af Ilessen at tage det paa Rheden
liggende Dampskib i Øjesyn. Det høje Herskab sejlede der
hen i en meget smagfuld Chaluppe og vendte tilbage Kl. 2
under Kanonernes Løsning fra Nyholm.“
I samme Uge begyndte „Caledonia“ sine regelmæssige Ture
mellem Kjøbenliavn og Kiel med talrige Passagerer. Det skete
en Gang om Ugen, men Skibet blev tillige benyttet til Tu re
til Klampenborg og Dyrehaven. I en Skrivelse i det ovenfor
nævnte Blad omtales en saadan Tur. „Klokken er T rekvarter
til F ire om Eftermiddagen. Man samles paa Toldboden. Ad
skillige Joller indtage Passagerne. Vi bestige Dampskibet, som
ligger lige udenfor. E t Soltelt e r spændt over hele Skibet.
Man sætter sig paa de grønne Bænke. Passagerernes Antal
forøges efterliaanden. Atter en Baad fuld — og atter en.
Det varer ikke længe, og Skibet er propfuldt. Selskabet er
stort og vilde ogsaa være behageligt, om det var mindre tal
rigt. Alle ere pyntelig klædte, og Damerne især i deres fulde
Stads. Nu kan der ikke rummes flere. Man sejler af. Sjæl
lands yndige Kyst glider som det nydeligste Landskab, med
alle sine Landsteder, Haver, Bakker, Marker, venlig forbi os,
og den skvulpende Sø med sine Sølvbølger vifter os svalende
Kølighed i Møde. Inden vi vide et Ord deraf, og uden at
mærke, enten man gaar eller sejler, rider eller kjører, næ r
mer man sig Charlottenlund, hvor mange hundrede Vogne
rulle afsted paa Strandvejen, indhyllede i Støvskyer. Endelig
øjne vi Bellevue. Man hilser os fra Land med Kanonskud.
Baade komme os sejlende i Møde og indtage Passagererne,