302 / 386
D e t fø rste d anske D am psk ib
299
Vi bringes med dem Lil en med Løv smykket Bro, som lier er
anlagt for Dampskibets Skyld, og vi gaa i Land. Hele Rækker
af Vogne liolde stille for at se de Rejsende stige ud. Sørejsens
Fa re r ere overs taaede; den spanske Sø er passeret; men nu
skal der vandres et Stykke igjennem en Slags Sandørken til
Klampenborg. Ogsaa denne Besværlighed overvindes snart,
og nu spadsere de Rejsende ad den lige Vej gjennem Skoven
til Dyrehaven.“ — Hvad Brevskriveren fortæller om Dyre
havens Herligheder i 1819, førbigaas som ikke hørende til
det nærværende Æmne.
Skibet, hvis Fø re r og Besætning vel endnu ikke vare gan
ske fortrolige med Maskinens Brug og Sejladsen, havde paa
sine første F a rte r forskjellige Uheld. Saaledes kom det paa
en af sine første Tu re fra Kiel paa Grund ved en af Smaa-
øerne og blev først efter 9 Timers Forløb flot igjen. En anden
Gang maatte det løbe ind til Falster paa Grund af et Brud
paa Maskinen. Imidlertid tabte man dog ikke Tilliden til
Skibet; der var altid en betydelig Del Passagerer baade paa
længere og kortere Ture, og Foretagendet betalte sig meget
godt for Rhederne.
Begejstringen over Skibet gav sig Luft i forskjellige Digte
i Bladene baade paa Dansk øg Tysk. E t af dem, skrevet til
Melodien „Kong Christian“, lød saaledes:
Hil Dig, Du kom til Danmarks Land,
Du Snillets Baad!
Du Haab, Du Trøst for danske Mand; ,
Hver stridig Strøm, ustadig Vind
B eseirer Du med Kraft i Sind
Ved trofast Daad.
Du Helt i Storm og Strømm ens Dyst,
Held følge Dig til hver en Kyst,
O Baad!
„Kom, Længsels Søn! kom til mit Bryst“,
Saa raaber Du:
„Jeg bærer Dig til ønskte Kyst;
„Din Frygt ved Mod jag ud af Sind!
„Jeg tæinm er væ ldigt Strøm og Vind!
„Kom det ihu;
„Thi Styrken, som m ig Kunsten gav,
„Den stedse vandt i Strid paa Hav —
„Kom nu!
„Neptunus selv er uden Magt
„I Kamp mod mig.
„Hans Trefork mig er underlagt,