302
Optø jern e i K jø b e n h a v n 1 8 1 9
2 0
ner af Regeringen og derved foranlediget nogle af de Arre
stationer og Domfældelser, der vare Følgerne af Mordet paa
Kotzebue. Begyndelsen skete i Syd-Tyskland i de første Dage
i August. Her foregik forskjellige Optøjer med det Formaal at
fordrive Jøderne. Ruder bleve indslagne, Huse demolerede
og flere Personer bleve lemlæstede af den ophidsede Pøbel.
Bevægelsen forplantede sig mod Nord, og paa ikke faa Steder
maatte Militæret skride ind.
Som en Smitte naaede denne Bevægelse ogsaa Kjøbenhavn,
hvor det fornødne Stof til Gjæring og Fanatisme i længere
Tid havde været tilstede ved forskjellige Skrifter mod Jø
derne. Nogen bestemt Anledning kan ikke paavises und Ugen
maaske Misundelse og Ærgrelse. Det bekjendte og almindelig
agtede Klædekræmmer-Firma Brødrene Rapliaei paa Øster
gade Nr. 67*) havde ladet sin Butik indrette paa en efter
Datidens Begreber meget elegant Maade, ligeledes var Ga
lan terihand ler Jacobsens Butik smukt udstyret og udmærkede
sig ved en Udstilling af glimrende Varer, og da nu disse Bu
tiker bleve de første Gjenstande for Pøbeloptøjerne, kan deraf
sluttes, at Misundelse og Brødnid i det mindste til en vis Grad
bidrog til at fremkalde Udbrudet.
Den 3die Septbr. fandtes der et Opslag paa Børsen, som
indeholdt Opfordring til at fordrive Jøderne, „denne Samfun
dets Pest“, ud af Byen. Tillige betegnedes Østergade som det
Sted, livor de rige Jøders Butiker vare, og disse burde først
demoleres. Selvfølgelig vakte dette Opslag stor Opsigt, ju stits
minister Kaas paalagde i en Skrivelse af 4de Septbr. den da
værende Politidirektør Hvidberg at være paa sin Post og
møde de forventede Optøjer paa en kraftig Maade. Han ud
talte, at der var Grund til at antage, at Udlændinge søgte at
fremkalde lignende Optrin som de i Hamborg, F rank fu rt og
andre Stæder. Dette var dog kun et Rygte, som ikke bekræf
tede sig.
Uheldigvis var den exekutive Politimagt i Kjøbenhavn i
Hænderne paa en Mand, der i rolige Tider kun lidet var den
voxen, og naturligvis i urolige langt mindre. Det var en Gaade,
hvorledes denne Mand, hvis Navn var O t t o H im m .e s t r u p
H v i d b e r g , havde faaet denne betydelige og ansvarsfulde
Post, hvortil han hverken ved tidligere Embedsstilling som
Kontorchef under Brandvæsenet og Bogholder ved Havne
væsenet eller ved nogen særlig Dygtighed, Aandsnærværelse
*) Hvor Talen her og i det følgende er om Husnum ere, er derm ed m ent
de gam le Matrikulnumere.