O p tø jern e i K jø b en h avn 1 8 1 9— 2 0
303
eller Paapasselighed egnede sig. Hans Død var sørgelig. Efterat
han pludselig, vel nærmest som Følge af hans Mangel paa
Konduite under Jødefejden, var bleven afskediget i de første
Dage af Janu a r 1820, opdagedes det, at han i sit tidligere Em
bede ved Brandforsikringen havde begaaet Kassesvig, og for
at undgaa retslig Forfølgelse og Skændsel aflivede han sig
ved Drukning.
Denne Mand skulde nu optræde aktivt under vanskelige
Forhold. Allerede hans Svar paa det omtalte Brev fra Mini
ster Kaas vidnede om, at han aldeles ikke var med. Han
mente, at Bygterne om paatænkte Optøjer vare ugrundede,
men han vilde dog til Gemytternes Beroligelse lade Politiet
patrouillere fra Nattens Begyndelse. Det viste sig hurtigt,
at han havde taget fejl i sin Formodning. Henved Kl. 8 om
Aftenen den 4de Septbr. — en Lørdag — begyndte en stor
Masse Mennesker, for Størstedelen Sjovere, Læredrenge, Ma
troser o. s. v., men blandt hvilke ogsaa saas nogle velklædte
Personer, at samle sig udenfor Baphaels og Jacobsens Butiker
paa Østergade, og under Baabet „Hep! Hep!“ o. desl. be
gyndte de at slaa Buderne ind med Stene. Førstnævntes Spejl-
glasruder med Firmaets Navn i forgyldte Bogstaver vare de
første Ofre. Forgæves forsøgte Hvidberg og hans Adjudant,
Vægterløjtnant Boelmann, der havde indfundet sig med en
anseelig Styrke, at tilvejebringe Orden. Folkemængden blev
bestandig større og større, den trykkede Politibetjentene mel
lem sig, og flere af dem bleve molesterede. Hvidberg søgte nu
at skaffe m ilitær Assistance fra Hovedvagten, men Vagtche
fen, der frygtede et Overfald, vilde ikke afse flere end 6 til
8 Mand, som under en Underofficers Kommando ogsaa kun
gjorde meget ringe Nytte. Nu blev der rekvireret Husarer, men
inden disse ankom, havde Pøbelen slaaet Buderne ind hos
flere paa Østergade boende Handlende, og overhoved lod det
til, at Optøjerne vilde antage betydeligt Omfang. Omsider an
kom en Deling Husarer, som med Assistance fra Hovedvag
ten, denne Gang 20 til 30 Mænd stærk, ryddede Gaden og
Kongens Nytorv. Der vankede drøje Slag med den flade
Klinge, og nogle enkelte bleve arresterede. Kommandanten,
Generalløjtnant Grev v. d. Schulenburg, var selv tilstede og
opmuntrede Folkene til at gjøre deres Pligt mod Urostifterne.
Husarerne drev Folkemængden fra hinanden, den adspredtes,
og henved Kl. 11 var alt roligt. Indtil Kl. 2 holdt Militæret
Østergade besat, hvorefter det sendtes hjem.
Den paafølgende Morgen fandtes der paa flere Steder