det, hvis første Sekretær han var, og Villiam Jørgensen, »Valby-Jørgen«, som
man kaldte ham, der var Medstifter og senere Æresmedlem af Forbundet.
Fra Klub Nr. 1 fremgik ogsaa Otto Schmidt, Formand for Afdeling 1 i
Smedenes og Maskinarbejdernes Fagforening fra 1900 til 1911, da han blev
afløst af »Storsmederen fra Titan« Johs. Hansen, beskæftiget paa Fabrikken
i en Snes Aar, og som 1918 blev Sekretær for Arbejdernes Fællesorganisation.
Det er saaledes adskillige Mænd, der har haft deres Virksomhed paa Fa
brikken i det meste af de 50 Aar, Aktieselskabet T itan har bestaaet, og andre
som kan se tilbage paa i hvert Fald en længere Aarrække i Fabrikkens Tjeneste.
Dag efter Dag, Aar efter Aar, er de mødt til deres Arbejde, og selvom dette
var af forskellig Art, saa har de gjort deres Livs væsentligste Indsats paa
Tagensvej, levet med i hvad der skete paa Titan, fulgt Fabrikkens Skæbne
med virkelig Interesse, for den var jo en Del af deres egen. Som Vilkaarene
nu engang er forskellige, har de næppe allesammen altid været lige tilfredse
og vil heller ikke blive det i Fremtiden. Men man kan nok sige, at paa den
Dag, man fejrer T itan’s Halvtredsaarsdag, vil de alle enes om ét Ønske, at
Jubilaren fremdeles maa vise sig i Besiddelse af sin fulde Levekraft, at Virk
somheden fortsat maa kunne hævde Fortidens Traditioner, bygge videre paa
de vundne Erfaringer, ja forny sig og lægge andre Virkefelter ind under sig.
De vil gøre det i Bevidstheden om, at de hver fylder deres Plads, at ganske
vist ingen er uerstattelig, men paa den anden Side heller intet af de smaa
Hjul kan undværes i det store Maskineri, Arbejderen og Kontoristen, saalidt
som Ingeniøren og Direktøren.