16 / 320
12
og hvor gammel maa den Slægt ikke være, som florerede allerede
Anno 1285. At antage, den stammer endog fra Oldtiden, er ikke
formeget sagt; thi ogsaa Vaabnet tyder paa høi Ælde.1) I Ministerens
egenhændige Papirer findes iblandt Andet Følgende, om hans Farfader
Magister Henrik Stampe, Sognepræst til Hammer i Vensyssel: »Den
samme Modestie, der bragte ham til at undskylde sig, for at modtage
flere ærefulde Embeder, var det udentvivl og, som gjorde, at da han
havde en fuldstændig Optegnelse paa sine Forfædre, Beskrivelse over
Familien, saa fik aldrig nogen af hans Børn samme at see, førend
hans Død, da den kom i min Faders Hænder. Efter hans Død, i min
Fraværelse og unge Aar, er samme saavelsom adskillige min Faders
historiske Manuscripter reent bortkomne, saa at al den Umage, jeg
siden har giort mig for at komme efter den igien, har været forgiæves.«
Længere nede skriver han:
»Jeg haver ogsaa remarqueret, at bemeldte min Hr. Farfader,
idetmindste fra den Tid, at han blev Præst, ikke betjente sig af Fami
liens Vaaben i sit Signete, men alene af sit Navn i Træk, da deri
mod hans Broder, som var Raadmand her i Kjøbenhavn, bestandig
førte dette Vaaben i sit Signete, saalænge han levede.«
Det Vaaben, som her tales om, er de Norskes, det gennem
borede sorte Hjortelaar etc.; og at Raadmand Stampe brugte dette
Signet, var Aarsagen, og saavidt vides den eneste Aarsag til, at
Geheimeraaden kaldte sin Slægt norsk, skjønt han vidste, og endog
har skrevet, om sit nære Slægtskab paa Man'dsiden med Søren Stampe,
der i de gamle heraldiske Skrifter stedse nævnes, som hørende til
den danske Slætgt. Men da Slægten jo, efter at have mistet sine
Eiendomme, levede i borgerlige Forhold, og havde aflagt Vaaben og
andre Adelsattributter, saa er naturligt dette Signet kommen fra Hans
Jespersen Stampes Hustru, ved hvem Slægtskabet paa Qvindesiden
med de norske Stamper, af hvilket hun antages at have været den
Sidste. Søren Stampes (de danske Stampers, og altsaa den nulevende
Slægts) Vaaben, er et todelt Skjold, 1ste Felt sort, 2det Felt Sølv
med en
6
-tindinget rød Muur; paa Hjelmen tvende Vesselhorn af
Vaabnets Farver: Det findes og saaledes i Kragernes Gravcapel i
Roeskilde Domkirke (Else Stampe var gift med Niels Krag til Ager
krog 1544).
De norske Stampers
Vaaben.
Et sort Hjortelaar i Sølv,
gjennembrudt af ea Guld-Piil
med rode Fjedre. Paa Hjelmen
tre Guld-Pile med røde Fjedre.
Statsminister Stampes
fornyede Vaaben.
Hjerteskjold og lljelmtegn
de norske Stampers; 1ste og
4de Felt d« danske Stampers
Muur i Sølv; og endeligt
2det og odie Felt, den gyldne
Løve
i
Blaat.
J) Det
er
ikke usandsynligt, at man
ved
fortsatte Efterforskninger vil
kunne findt
endnu langt tidligere Stamper.
Maaske snarest
ved
Gehe.mearchivets
Manuskripter.