201 / 320
184
Efter h o s G ie s s in g o g and re at have l æ s t forskellige Beretn inger
om R a sm u s P e d e r s e n Th e strup , — men d o g sæ r l ig efter med megen
In te re sse at have stu d e re t den i det fo r e g a a e n d e A fsn it nævn te, » a f
ham selv med egen H a a n d p a a P e r g am e n t sk re v n e S t am b o g « , som
nu o p p e v a r e s p a a A a lb o r g S tiftsbibliotek (og hvoraf A fsk rift findes
S id e 195), kom je g til at næ r e et s tæ r k t Ø n sk e om, s a a v id t muligt,
i min B o g o g s a a a t kunne bringe et Billede af denne mæ r k e lig e og
hø jtan se te Mand , hvilket je g m a a tte formode, i høj G ra d vil in teresere
b a a d e nu væ re n d e og komm en d e Generation af vor S læ g t . Jeg s ø g te
derfor overalt efter h an s Billede, men d e s v æ r r e f o r gæ v e s , o g havde
allerede opgivet ethvert H a a b , d a je g i Novbr. 1908 blev g lad ov er
r a sk e t ved at m o d ta g e Medd elelse fra Hr. Fr. V isby i A a r h u s om, at
han tilfældigt h avde erfaret, at der i A a r h u s ved Flytning a f R e t s
lokaler fra det g am le R a a d h u s til det nye — vistnok i en K jæ ld e r — ,
v ar fundet nogle Ep itafie-Rester med Inscripter o g Billeder a f R. P.
T h e stru p og Hu stru Maren O lu fsdatter, og at d is s e sku ld e væ re m e
g e t vel bev arede o g nu henflyttet til Domkirken, je g bad s t r a k s Hr.
V isby om at u n d e rs ø g e S a g e n og s a a v id t muligt fa a o p ta g e t et
Fotografi af Billedet, og m od tog efter kort T id s Forløb h an s Med-
d e lse om, at S a g e n , efter h an s p e rson lige U n d e r s ø g e ls e af s am m e ,
forholdt s ig ligtigt nok, og at derefter h an s Formening ikke kunne
væ re Tvivl om, at det virkeligt var Billederne a f R. P. Th e strup og
Hu stru , man h avde for sig, og han tilskriver mig herom følgende
m o r somm e Beretn ing:
• • * • ]e§ gjorde s a a at s ig e Indbrud i Domkirken, hvor de
nævn te to p a a en m a s s iv oval E g e p la d e m aled e Po rtraits af — R a s
m u s Th. og Hu stru foreløbigt er opstillede, o g — der l æ s e s tydeligt
p a a B a g s id e n : K jøbmand R a sm u s — men — »T h e s tru p « er næ s te n
u læ seligt. D e sto væ rre . D ra g te r og Stil s v a r e r til h a n s Periode, selv
ligner Manden noget Chr. IV. Billedet er god t malet og ret god t ved
ligeholdt, »men — der er jo en Del Formaliteter at ia g ttag e , n a a r
man vil te gn e eller fo to g rafere i Domkirken, s a a det vil ta g e nogle
Dage, inden d is s e overvindes.«
S en e re sk rive r Fred. V isby atter efter at hav e overvunden nævn te
Formaliteter følg end e:
Jeg kom ny s hjem fra Fo to g rafe ring i Domkirken (med
F a gm an d s om a ssiste re n d e ), o g jeg øn sker, at R e su ltatet m a a væ r e
nogenlunde tilfredsstillende. Der er ej s a a lidt at ordne med sligt
gi. P a r s Anb ring e lse foran C am e ra . Fø rst træ n g te Billedet h aa rd t
til næ n som V a sk o g A ftørring; d e r n æ s t flyttedes omk ring i Kirken
for at fa a gun stig Belysning, Opstilling v an skelig, d a Ovalen er flakt
i 2 Dele, s a a b e gynd e r Exposition og — de væ r d ig e Æ g te fæ lle r ramle
hver til sin S ide. ( je g er b a n g e for, at der tiltrods for S t e d e t s Hellig
hed lød nogle p rofane Ord i den Anledning.) »Om ig en !« og — nu
h ar je g dem nok i K a s s e n , d. v. s. de to G am le. Men fø rst om nogle
D a g e kan je g s e Resultatet, d a Vejret er mørkt i d is s e Dage.
Da je g derefter se n e r e m od to g Billedet fra Hr. V isby, tilskriver
han mig yderligere udførligt herom s a a l e d e s :
. . . . . Fundet er et stø rre, vel udført, men delvis s tæ r k t for
dunklet, — sæ r lig den ene '/ * Part, efter ved ej at væ r e u d s a t for