205 / 320
188
bøjeligheder, som Slægten ikke ønskede, han skulde befatte sig med
herhjemme, i 1690’erne udtog sin Arv og udvandrede til Sverig, hvor
han og Efterkommerne ved kommerciel Virksomhed i Aarenes Løb
tjente sig betydeligt op. Af Familiens Segl paa Brevene til mig frem
gik ogsaa, at man endog benyttede sig af en Kopi af det, »de Th.’ske«
Vaaben, og jeg maatte i det Hele faa det Indtryk, at man var saa
temmelig nøje bekendt med vor Slægts Historie. Det havde som
Følge heraf Interesse for mig at faa konstateret, om der her virkelig
laa noget til Grund for et Slægtskabsforhold, og jeg foretog i den
Anledning en foreløbig Undersøgelse af Sagen og bad mig tilsendt
de gamle Familiebreve etc. for ved Hjælp af disse at faa Sagen grun
digt belyst. Endskønt jeg fra første Begyndelse nærede en meget
stærk Tvivl om en saadan Slægtsforbindelse, dels paa Grund af de
meget pralende Skrivelser, og dels paa Grund af det aldeles usand
synlige i, at nogen af vore Forfædre — hvis Stamfader som først
døde 1656 selv var en meget anset Kbmd. — og hvoraf flere netop
paa det Tidspunkt drev kommerciel Virksomhed her i Landet, allerede
i 1690’erne skulde være bievne saa hovmodige at forbyde saadant,
og derved drive Anders til at udvandre til Sverrig, saa blev jeg endnu
mere bestyrket i min Tvivl herom, idet det efter en langvarig Korre
spondance og mange Besværligheder og Udflugter viste sig, at det
eneste gamle Familiebrev, man kunde skaffe tilveje, var et Brev med
Udskrift af Ystad Kirkebog, hvoraf fremgik, — som et eklatant Bevis
for Rigtigheden af min Tvivl — at bemeldte Anders med Efternavn
Testerup,
havde været bosiddende dersteds som Handelsmand og bl.
fl. Børn havde haft en Søn, som blev døbt Matz.
Tcsterup.
Denne
havde igen en Søn, som døbtes Matz.
Testrup,
og først i 3die Gene
ration udviser Afskriften, at man har optaget og forandret Navnet til
Tlæstrup,
hvormed Familien endnu benævner sig, — og desuden pra
ler med en Kopi
åf
det gi. Th.’ske Vaaben, som man aldeles ulovlig
og umotiveret har annekteret. — Der synes mig derfor ikke at være
Tvivl om, at denne Mand i sin Tid maa have været Tjener hos en
af vore Forfædre og derefter ved sin Udvandring til Sverig som Han
delsmand, — hvilket vel dengang var dette samme som vandrende
Kræmmer eller Kreaturhandler eller lign. nu — fremdeles har antaget
dette Navn, men paa Grund af Uvidenhed i den ædle Skrivekunst
forvansket dette, og at det altsaa er Sagn nedarvede i Familien fra
ham — fra hans Tjenergjerning i vor Slægt, der har bragt de nuvæ
rende Descendenter paa den falske Ide, at man skulde nedstamme
herfra, og derfor har ment at kaste lidt Anseelse over sig ved ikke
alene at give det Udseende af, at man tilhører denne gamle ansete
Slægt, men ogsaa ved uden Blufærdighed at prale med dennes Vaaben
i Signeter o. lign., og der synes kun at mangle, at man ogsaa her
skulde have kaldt sig »de Thestrup«, samtidig med at man annek
terede Vaabenet. Men antagelig kan dette forklares derved, at den
Mand af vor Slægt, som Anders har tjent, kun har heddet Th., og
iøvrigt Uvidenhed med Slægtsforholdene. Man har kun, som et gi.
Ord siger, vidst, at Byen hed »Snerpen«, men ej hvor den snerpede
hen, og — derfor falder Praleriet, synes mig, endnu mere ud i det
komiske. —