søfarende Nationer tog fat. Han kunde lettere overse Forholdene, og
Handelen med de næ re Markeder foregik under regelmæssigere Fo r
mer end dem, Langvejshandelen arbejdede under. Dertil havde han
„en meget god Forstand, en ypperlig Gætteevne, en mageløs Forsig
tighed parret med overmaade Virkelyst“ . I Stedet for at lade sig rive
med af Højkonjunkturerne har han forstaaet at udnytte dem og andre
Chancer, Forholdene bød. Han skaffede sig .store Banklaan til en lav
Rente og fik saaledes billig Kapital til indbringende Udnyttelse i sin
Virksomhed. Han s Formue var da ogsaa i stadig Stigning. I 1778
var den vokset til ca. 150.000 Rdl., skønt Tiderne i de første Aar,
han var Grosserer, havde været daarlige og den Højkonjunktur, der
fulgte med den nordamerikanske Frihedskrig, endnu ikke rigtig var
begyndt. Det er et godt Bevis for, at han var en klog og forsigtig
Forretningsmand, der ikke lod sig slaa ned af vanskelige Tider, men
endogsaa arbejdede sig fremad paa Trods af dem. Ved hans Død var
hans Formue vokset til det seksdobbelte.
Som Storkøbmand havde man Bud efter ham fra mange Sider.
Han var Medlem af Grosserer-Societetet og var interesseret i at skaffe
dette, der dengang boede til Leje paa Købmagergade, egne Lokaler.
Han sad i Speciesbankens Repræsentantskab og var Deliberations-
kommitteret i Københavns Brandforsikring. Men ogsaa uden for Fo r
retningslivet havde man Brug for denne kloge Mand. Han var i
mange Aar Borgerrepræsentant, og da han havde været det i 20 Aar,
ønskede han at trække sig tilbage, men man vilde overordentlig nødig
af med ham, før man fandt det rimeligt, at han gik paa Grund af
Alder og Svagelighed. Han har sikkert været sin By en god Mand.
Dens Borgere har i alt Fald nok været enige med ham i hans Syn
paa Byens Styrelse, da Hovedsagen for ham v a r : „Indtægternes For-
merelse ved Udgifternes Indskrænkning eller Besparelse i det Haab
herefter at lette og formindske Skatter og Udgifterne for Indvaanere“ .
Ude i Strandgade paa Kristianshavn ejede han en af Datidens
store Købmandsgaarde. He r havde han Lagerrum o. 1., Kontorerne
og sin Bolig. Han boede og optraadte i enhver Henseende stands
mæssigt, men forfaldt ikke til den overdrevne Luksus, som enkelte
13