18 / 176
velstaaende Mand. Datiden mente dog, at det ikke alene skyldtes hans
økonomiske Sans og Forretningsdygtighed, men ogsaa, at han øn
skede alt for meget at blive rig, som en samtidig udtrykker sig. Efter
verdenen har ingen Grund til at gøre Ophævelser derover, da han
testamenterede det meste af sin Formue til almennyttige Formaal.
Da Niels Brock og Lene Bredahl var barnløse, blev der i 1778
opsat et gensidigt Testamente, der senere blev afløst af det endelige
Testamente af 19. Februar 1796, da, som Niels Brock udtrykker sig:
„Vores fælles Bo imidlertid, ved den Allerhøjestes Velsignelse, er si
den betydeligt blevet forøget“ . Det var ham meget om at gøre, at
hans Penge blev anbragt og anvendt paa rette Vis. Kunde de ikke
blive indsat i den kongelige Kasse imod 4 pCt. Rente, skulde de be
sørges udsatte paa lovforsvarlig og sikreste Maade paa første „Priori
tet udi Jordegods eller gode assurerede Eiendomme her i Staden“ .
Han indskærper, at de, der nyder godt af hans Testamente, stedse
skal udvise „et christelig dydig og skikkelig Liv og Levnet, og om de
herimod forseer sig, og ikke efter een, to og højest 3 Gange given
Advarsel og Befaling, bedrer sig, da skal samme derefter miste Ga
ven og Hjælpen, og til andre dydige og skikkelige i deres Sted gives
og indskrives for at nyde den“ .
Først sørgede Niels Brock for sin og sin Kones Slægtninge og
nærstaaende. Derefter betænker han Byen, hvor han fødtes, og
Byen, hvor han øvede sin Manddomsgerning. Pengene skænkes især
til Skoler eller fattige og trængende, hvad der i nogen Grad falder
sammen, da Fattigskolen endnu er den fremherskende. Vi er i Op
lysningstiden, og Pengene skal derfor anvendes til „verdslig, reel
Brug og Nytte“ . Han foretrækker at give sine Penge til Skoler,
hvor Børnene opdrages „udi nyttig Læ rdom“ . Derved forstaar han
først og fremmest Regning og Skrivning og navnlig Sprog og for
Pigebørnenes Vedkommende Haandarbejde.
Han glemmer heller ikke sin egen Stands Uddannelse. Derom
hedder det i Testamentet saaledes:
17
2