tydning for vort Folkeliv og derfor i sin Gerning indrømmede F rem
stillingen af dets Udvikling en berettiget Plads ved Siden af Historie
og Litteratur.
Schrøder rejste ud og saa sig godt for og afgav ved sin Hjem
komst en udførlig og meget interessant Betænkning. Først under
streger han, at som Forholdene har udviklet sig, maa Opgaven være
at skabe en højere Købmandsuddannelse, der dannelsesmæssigt kunde
ligestille Forretningsmanden med Akademikeren. Maalet var ikke
Oprettelsen af en Handelsskole, der kunde gaa jævnsides med Gym
nasieklasserne. Man skulde sætte alt ind paa Oprettelsen af en vi
denskabelig Højskole for Købmænd. „Om der i Danmarks Hoved
stad blev en Handelshøjskole med det Maal at uddanne virkelige Køb
mænd, der ogsaa som Ledere af større dermed beslægtede Virksom
heder som Banker, industrielle Anlæg, Rederier og Assuranceselska
ber kunde gøre god Fyldest, og som, for saa vidt de var bosatte i
fremmede Lande og udnævnte til danske Konsuler, med Dygtighed
kunde varetage vore Handelsinteresser, — men som tillige i det Til
fælde, at de passede mindre godt til Købmandens egentlige Livskald,
havde Betingelserne for at kunne gøre et dygtigt Arbejde i et H a n
delsministerium eller Handelsdirektorat,*) eller som Handelslærere
uden for København at kunne virke for at hæve hele den danske
Handelsstand, — kun da var Opgaven løst, som Tidsforholdene nu
stiller.“
Efter Schrøders personlige Indstilling var det naturligt, at han
lagde megen Vægt paa, at den almendannende Side af Undervisnin
gen kom til at spille en stor Rolle, men han indrømmer, at det er
muligt, at der kunde findes et bedre Midtpunkt for den almendan
nende Oplysning end Fordybelsen i Poesi og Kunst, og paapeger i
Overensstemmelse dermed, at Fag som Handelshistorie, E rhvervs
geografi, Statsøkonomi og Statistik maa kunne træde i Stedet derfor.
Han berører ganske kort Spørgsmaalet, om Kvinderne skal have Ad
gang til en saadan Skole, og fremhæver, hvilken Betydning det vil
have for den, om der bliver nøje Kontakt imellem den og Forret*) hvad man da arbejdede ivrigt for at faa oprettet.
22