NielsBrocksHandelsskole

reisen for Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse og derfor

allerede havde Opmærksomheden henledt paa De Brockske Legater,

at det var saa heldigt, at man her i København havde „en Autoritet,

som maatte anses for særlig velvillig overfor dette Spørgsmaal, lige

som den ogsaa havde en temmelig stor Kapital disponibel til dette

Øjemed, nemlig De Brockske Skolelegater“ . Taleren henstillede til

de tre He rrer, „i hvis Haand disse Legater ligger, og som var til

Stede paa Mødet, at tage under velvillig Overvejelse at hjælpe der,

hvor der praktisk var Trang, og dermed give Stødet til, at man fik

Blik for, at Handelsstanden har Krav paa bedre Realskoler end dem,

som nu haves“ . Paa Mødet drøftede man ogsaa Spørgsmaalet om

Oprettelsen af Handelsdagskoler, men det var dog foreløbig Real

skolens Forbedring, der interesserede mest.

C. F. Tietgen deltog i Diskussionen med et af sine smaa rappe

Indlæg. Han troede, at man tillagde Skolerne alt for stor Betydning

i Sammenligning med, hvad der kunde opnaas ved eget Arbejde og

Selvstudium, og henviste i denne Forbindelse til Folkehøjskolerne.

Han var som bekendt ivrig Grundtvigianer. Aaret efter blev han For

mand for Grosserer-Societetets Komité og dermed ogsaa Formand i

Legatbestyrelsen, og det ser ud til, at han derefter saa noget ander

ledes paa Sagen. Legatet var nu vokset til ca. Kr. 300.000, og det

var Tietgens aktive Natur imod at lade saa betydelige Pengemidler

ligge hen, uden at de blev anvendt efter deres Formaal. Det første,

han gjorde, var at standse den midlertidige Anvendelse, der hidtil var

gjort af Pengene, „eftersom der i Handelsskoleundervisningens In

teresse er Brug for alle Legatets Indtægter“ . Og allerede i det andet

Møde, Legatbestyrelsen holdt, blev det besluttet at søge en selvstæn

dig Handelsskole oprettet.

Sagen forberedtes ved, at Forstanderen for Askov Højskole, Lud

vig Schrøder, blev sendt til Udlandet for at studere Handelsskole

væsenet der. At det blev ham, der fik denne Opgave, skyldtes sik

kert Tietgens nøje Tilknytning til Grundtvigianismen. Det var ikke

noget daarligt Valg, da Schrøder af Datidens Skolemænd vel var den

eneste, der havde vist Forstaaelse for det danske Erhvervslivs Be