reisen for Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse og derfor
allerede havde Opmærksomheden henledt paa De Brockske Legater,
at det var saa heldigt, at man her i København havde „en Autoritet,
som maatte anses for særlig velvillig overfor dette Spørgsmaal, lige
som den ogsaa havde en temmelig stor Kapital disponibel til dette
Øjemed, nemlig De Brockske Skolelegater“ . Taleren henstillede til
de tre He rrer, „i hvis Haand disse Legater ligger, og som var til
Stede paa Mødet, at tage under velvillig Overvejelse at hjælpe der,
hvor der praktisk var Trang, og dermed give Stødet til, at man fik
Blik for, at Handelsstanden har Krav paa bedre Realskoler end dem,
som nu haves“ . Paa Mødet drøftede man ogsaa Spørgsmaalet om
Oprettelsen af Handelsdagskoler, men det var dog foreløbig Real
skolens Forbedring, der interesserede mest.
C. F. Tietgen deltog i Diskussionen med et af sine smaa rappe
Indlæg. Han troede, at man tillagde Skolerne alt for stor Betydning
i Sammenligning med, hvad der kunde opnaas ved eget Arbejde og
Selvstudium, og henviste i denne Forbindelse til Folkehøjskolerne.
Han var som bekendt ivrig Grundtvigianer. Aaret efter blev han For
mand for Grosserer-Societetets Komité og dermed ogsaa Formand i
Legatbestyrelsen, og det ser ud til, at han derefter saa noget ander
ledes paa Sagen. Legatet var nu vokset til ca. Kr. 300.000, og det
var Tietgens aktive Natur imod at lade saa betydelige Pengemidler
ligge hen, uden at de blev anvendt efter deres Formaal. Det første,
han gjorde, var at standse den midlertidige Anvendelse, der hidtil var
gjort af Pengene, „eftersom der i Handelsskoleundervisningens In
teresse er Brug for alle Legatets Indtægter“ . Og allerede i det andet
Møde, Legatbestyrelsen holdt, blev det besluttet at søge en selvstæn
dig Handelsskole oprettet.
Sagen forberedtes ved, at Forstanderen for Askov Højskole, Lud
vig Schrøder, blev sendt til Udlandet for at studere Handelsskole
væsenet der. At det blev ham, der fik denne Opgave, skyldtes sik
kert Tietgens nøje Tilknytning til Grundtvigianismen. Det var ikke
noget daarligt Valg, da Schrøder af Datidens Skolemænd vel var den
eneste, der havde vist Forstaaelse for det danske Erhvervslivs Be
21