HaandværkerforeningenKøbenhavn

- 38 -

sluttedes at omarbejde dem til permanente Love for For

eningen. Dette skete dog ikke, da den dertil nedsatte Ko

mité ikke kunde blive fuldtallig, og i 1844 besluttede man

da at lade de provisoriske Love gjælde „indtil videre“ . Først

i 1846 lykkedes det at faa Lovene reviderede, og de første

regulære Love for Foreningen blev vedtagne paa General

forsamlingen den 27de April 1846.

I disse Aar begyndte Foreningen at udforme sit indre

Liv og at lade dette antage de forskjellige Udtryk, som det

tildels har bevaret endnu den Dag idag. Samtidig dukkede

ogsaa en Række af de forskjelligste Planer og Forslag op,

som man ønskede, at Foreningen skulde tage sig af. I

begge disse Retninger var fornemlig

Laseniu-s Kramp

den

virksomme Aand, der altid var opfyldt af Ideer og Forslag,

af hvilke flere ogsaa blev realiserede. Man kjender ham

heri igjen fra „Snedkernes Tegneforening“ , baade med

Hensyn til Idérigdommen og til Forslagenes Karakter.

Hvad enten man i Haandværkerforeningen strax accepterede

hans Forslag, eller man henlagde dem til kommende Tider,

eller man helt forkastede dem, saa var han tydeligt nok den

drivende Kraft i Foreningen, ligesom han sikkert nok ogsaa

var den, der paa andre Omraader holdt igjen, hvor en alt

for kras Lavsaand vilde gjøre sig gjældende, og han kom

derved for en væsentlig Del til at paatrykke Foreningen

dens Præg. Et broget Mylr af Begivenheder fylder dette

Afsnit af Foreningens Liv. Der kæmpes om en Række

smaa Spørgsmaal, hvori Tidens Stemninger gav sig Udtryk,

og der drøftes de mange forskjellige Planer og Projekter,

som fremkomme. Og midt i alt dette fremtræde saa de

enkelte væsentlige og vigtige Skridt, som Foreningen i den