HaandværkerforeningenKøbenhavn

- 40 -

tilføjes, at han var med til at tage Initiativet til den aar-

lige Festligholdelse af Foreningens Stiftelsesdag, at han skrev

Sange til denne og andre festlige Lejligheder, og at han gav

Foreningen dens første Sangbog, der udkom i 1850. Det

var saaledes ikke tomme Ord, han brugte, naar han indledede

Beretningerne med, at han nærede „en særlig Interesse

for et højere Dannelsesliv i Haandværkerstanden“ . Alt,

hvad Foreningen præsterede i den Retning, skyldte den hans

Initiativ.

Men ogsaa paa andre Omraader var man besjælet af

Virkelyst, og ogsaa her træffes

Lasenius Kramp

i første

Række. Strax efterat Foreningen var traadt i Live, blev

der ved et Cirkulære rettet en Opfordring til samtlige Med

lemmer om at fremkomme med de Andragender, Forslag,

Anker m. v., der „maatte sigte enten til enkelte Lavs eller

hele Standens Tarv“, hvorefter da — lidt ubetænksomt —

tilføjedes, at „alt Fornødent skulde blive foranstaltet“ .

Den derved fremkaldte Overflod af Forslag indlededes,

betegnende nok for Tankegangen hos Lavsmestrene, med

to Opfordringer, der skyldtes Repræsentantskabets Formand,

Drejermester

Aulum.

Den ene af disse tilsigtede at faa

ophævet den Bestemmelse, hvorefter fremmede Mestre, der

havde gjort Mesterstykke andetsteds, kunde nedsætte sig

her i Landet uden paany at gjøre Mesterstykke her. Den

anden udtalte sig for Ophævelsen af den tilsvarende Be

stemmelse for Provinsmestrenes Vedkommende, naar disse

flyttede til Kjøbenhavn. Men den Komité, til hvilken de to

Forslag blev henviste, vilde ikke lade sig føre ind paa den

i dem antydede Vej; den erklærede udtrykkelig, at der „al

deles ingen Grund findes for Haandværkerforeningen til at