103 / 311
101
Med samm e Energi gik Jørgen E ilersen frem i Re
sten af sin E fortid, og ogsaa h an s næ rm este Efterføl
gere fortsatte om end m ed m ind re Ihæ rd ighed hans
V irken for at bringe Kollegiet det fulde Udbytte af
dets K ap ita l; upaalidelige L aanere opsag'des, efterladne
Skyldnere sagsøgtes; Kapitalen søgtes saa vidt muligt
anb rag t paa faa, m en sikre Hænder, og Restancerne
reduce redes derved stærkt. — I and re H enseender
lod derim od E fo re rne efter Jørgen E ilersens T id me
get tilbage at ønske i deres Fo rvaltn ing af Kollegiets
Fo rm ue . Netop paa denne T id lægges G runden til
lange T iders Fo rsømm else af Funda tsens Rud paa et
meget væsentligt P unk t, livis Overholdelse Stifteren
selv endda ganske særlig havde indskæ rpet, nem lig
Fremvæksten.
— I Aarene 1663—70 va r der trod s alle Vanskelig
hede r bleven oplagt ikke m ind re end 1100 Rdlr. til
Frem vækst, saa at Kapitalen i 1670 var steget til 14000
Rdlr., 1000 Rdlr. m ere end Fundatsens Regler k ræ
vede. Men dette syvende »Millenarium« skulde ogsaa
blive det sidste for lange T ider. Da Jørgen Eilersen
gik af som E fo r i 1676, havde han kun faaet oplagt 300
Rdlr., en Mangel, han utvivlsom t vilde have raade t
Rod paa, om h an havde fortsat i Em bedet; i det
foregaaende T iaa r havde han flere Aar i T ræk intet
oplagt, m en naaede dog rigeligt M illenariel i 1670.
Hans Efterfølger Schletter (1676—78) oplagde 200,
men i de to sidste A a r, u n d e r Professor W o rm s
E fori, oplagdes intet, og i 1680 va r der saaledes ikke
lagt 1000, men kun 500 Rdlr. til Fremvækst. I 1680—90
oplagdes igen kun 500, i 1690—1700 slet intet, men i
1703 betaltes paa een Gang 500 Rdlr. til Frem vækst
— Kapitalen beløb sig da til 15 400 Rdlr. — og der