Held — ikke kund e væ re Tale om en R epa ra tion ,
m en k un om Opførelsen af en ny Mur. Selve Kol-
legiebygningernes T ilstand i Aaret 1742 skildres paa
følgende triste Maade af davæ rende E pho ru s, Prof. Pe
de r H o rreb ow 3): »Naar sto r Regn faldt, løb Vandet fra
Gaden ind igennem Fo rhu se ts Gang ind i Logem en
terne, igennem Gaarden ind i Haven. A ud ito rium
m ed B ib lio theket stod i M orads; R ingm u ren om k ring
Haven va r ned falden og næsten d iriperet. F o rhu se t
laa lige saa nedrigt, vaad t og sumpigt (ni. som Bag
huset), og bestod i nogle lave K a rm e lite rm unkece lle r,
unyttige Gange og Sko rstene, som betoge R umm et
for A lum no rum Logem en ter; et uny ttigt T rap p eh u s
og Svale m ed Tag over, som altid kostede at u n d e r
holde, betog det lidet G aa rd srum og Lyset for Kam
rene til Gaarden, h vo ra f det blev kaldet Collegium
obscurum« .
Om fattende Fo rho ld sreg le r p lanlagdes til Bygnin
gernes Bevaring. Fø rst sku lde Havens og G aardens
N iveau hæves, saa at de kunde faa Afløb til Gaden
og de om talte M oradser og Oversvømm elser undgaas.
A rbejdet h e rm ed paabegyndtes i 17424) og foregik
m ed en overo rden tlig Langsomhed . De til Opfyld
n ingen af Haven bestem te Jo rdm asse r, som Kollegiet
i Mangel a f egen Indkø rse l havde faaet T illadelse til
at tran spo rte re over sin østlige N abos G rund , aflæs
sedes paa denne og kom — til N aboens ikke ube-
føjede H a rm e — gennem lange T ide r ikke v id e re 5).
Omsider kom de r dog Gang i Arbejdet, og Havens
N iveau hævedes halv tred je Alen, ligesom ogsaa Gaar
den hævedes og omlagdes. Denne i een H enseende
gavnlige F o ran d rin g m edførte im id lertid den U lempe,
at Auditoriebygningen blev ligesaa meget lavere, som
156