30 / 311
Det er let at se, at Christopher Valkendorf, hv is L iv
var een rastløs V irken i Statens T jeneste, ikke kan
have haft m egen Tid til lærde Studier. Den danske
H istoriker Slange siger da ogsaa rent ud i sit Værk
om Christian IVs H istorie, at Va lk endorf aldrig havde
studeret eller været oplært i boglige K un ster23), og
siden han s Tid har m ange gentaget den samm e Paa
stand. H erim od hæ vd e s24), og sikkert m ed Rette, at
V a lk endorf nok alligevel har fundet Stunder at dyrke
V id enskaben ; han leved e jo paa en T id, da danske
Adelsmænd lagde m egen Vægt paa Kundskab og D an
nelse; det er da paa F orhaand lidet sandsyn ligt, at
han , som var og ansaas for at være en af Landets
ypperste Adelsmænd , som genn em et langt L iv i
Statens T jeneste havde naaet til at bek læde tiere af
Rigets vigtigste Embeder, at han sku lde have været
en ulærd og derm ed efter h in e T iders Opfattelse en
udannet Mand.
Men K endsgern ingerne gør d enne
Antagelse endnu m indre rim elig. Anders Sørensen
Vedel, der nøje kendte Valkendorf, om taler ham som
Ⱦdel ved Byrd, ved Mandighed og
Læ rdom
og k a l
der ham »Lærdomm ens og de lærdes
vellærde
Vel
ynder« ; Jon Jacobsen V enu sinu s, den lærde Præst
ved H elligaandsk irken , skrev latinske Vers til V a lk en
dorf, hvad han vel næppe vilde have gjort,
0111
d enne
ikke forstod noget deraf, saa m eget m indre, som han
ogsaa gav sig af m ed at skrive danske D igte; den
Bogsam ling, Va lk endorf skænkede sit K ollegium , og
som sikkert har udgjort en Del af hans eget B ib lio -
thek , bestod ud elukkende af la tinske Skrifter.
Men ikke m indst tyder den store Interesse for V iden
skaben , som han altid lagde for Dagen , paa at han
selv har hørt til dens Dyrkere. A llerede mange Aar