Previous Page  148 / 264 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 148 / 264 Next Page
Page Background

139

ler, hvor det netop er bestemt, at Overlægerne ikke maa

indtræde i Bestyrelsen, da de derved saa at sige vilde blive

sig selv subordinerede. For at forebygge dette mislige For­

hold er det i den kgl. Resolution af 30/6

1842

-

2

-a, bestemt,

at Stabslægen — som dengang tillige var Overlæge ved en

Troppeafdeling — ikke maa vælges til Hospitalslæge,

fordi han tillige er lægekyndig Direktør ved Hospitalet.—

Dernæst maa det bemærkes, at Overlægerne ved Hospitalet

kun ansættes paa

2

à

3

Aar; og om man endog kunde tiltro

enhver Overlæge tilstrækkelig administrativ Dygtighed,

hvilket ingenlunde er Tilfældet, vil han dog først efter

længere Tids Forløb, ofte først naar han skal fratræde sin

Tjeneste, have skaffet sig saa nøje Kendskab til alle Hospi­

talsforholdene, at han kunde erklæres for en dygtig Hospi­

talsbestyrer, ej at tale om at det for Inspektøren vilde være

højst ubehageligt hvert Aar eller hvert andet Aar at skulle

arbejde sammen med en ny lægekyndig Bestyrer. Dersom

den ved Feltlasaretterne under Krigen bestaaende Admini­

stration mulig har givet Anledning til Tanken om ved

Garnisons Hospitalet at indføre en lignende, maa man til­

lade sig at gøre opmærksom paa, dels at Forholdet her er

et helt andet, idet hine Lasaretter kun var temporære, der

oprettedes og nedlagdes, efter som Krigsforholdene gjorde

dem mere eller mindre nødvendige, hvorimod Garnisons

Hospitalet er en stabil Stiftelse, der vedvarer ligesaa længe

som Garnisonen, dels at der ogsaa ved Feltlasaretterne

bestod en overordnet Bestyrelse, som var sammensat af

Lokalintendanten og den overordnede Læge, gennem hvilke

alle Sager, der vedkom Hospitalerne, maatte indsendes til

den medicinske Overbestyrelse for hele Armekorpset, og

som saaledes der havde den samme Funktion, som Hospi­

talsdirektionen ved Garnisons Hospitalet.

Efter hvad vi saaledes har udviklet, vil det ses, at vi

ikke kan finde det hensigtsmæssigt at foretage nogen For­

andring i den nærværende Hospitalsbestyrelse, idet Nytten

af den paatænkte Foranstaltning forekommer os tvivlsom,

medens dens Iværksættelse vil medføre ikke ganske faa

Kollisioner og Ulemper.