150 / 264
141
der sk ju le r s i g ’e t eller a n d e t, der fo rd rer lægekyndig
Besvarelse. Man fa a r ogsaa d e t In d try k , a t d er ikke
er sk e t m eg et i de A ar, h vo r d e tte Fo rho ld b estod ,
større R e fo rm er er d er ikk e T ale om , men n a tu rlig v is
sker d er dog e t og a n d e t, og n avn lig den b etyd elige
Om bygning i F irse rn e , m en den skyldes v ist næppe
saa m eget H o s p ita le t som an d re Fo rho ld .
A t In sp e k tø re n b lev den egentlige D irek tø r laa tillige
i, a t h an boed e p a a S yg ehu set, m edens Overlægen i
B estyrelsen ikk e h a v d e Bolig d erinde, og d ernæ st i,
at der i d en n e P e rio d e , d er g a ar fra 1862— 1886 kun
var to In s p e k tø re r, nem lig O b e rst Schøller ind til 1874
og d e re fte r K a p ta jn H a rtm a n n . Lægerne skiftede
oftere og n a v n lig m od S lu tn ing en a f P eriod en . Den
første v a r D jø ru p , som forblev i Stillingen, selv efter
at h an i 1863 v a r b leven Stabslæge. H an afløstes
1868 a f B ric k a , d en n e 1879 a f Schade, som allerede
1880 tr a a d te tilb a g e for I. P . Pou lsen , h v o refter L aub
var i B e sty re lsen fra 1884— 1886.
I 1886 sk e te den sid ste sto re Reform i Bestyrelsen af
Sygehuset, og ikk e alen e den sid ste, men den v ig tig ste,
idet d er b le v a n s a t en Chef for Syg ehu set, og denne
Chef v a r en Læge. In itia tiv e t h ertil udgik ikke fra
Sygehuset, m en fra Læ g eko rp set.
Det er to G ang e h æ n d e t i Læ gekorpsets H isto rie, a t
man til Chef for K o rp se t h a r h a ft en M and, som ved
sin U dnæ vn else sad ind e m ed alle de K u n d sk ab er i
A dm in istratio n , i H y g iejn e, i Epidem iologi, i R e ts
medicin, i M ed icin allovg ivn ing saavel m ilitæ r som
civil, som d er s ta d ig et B rug for i K o rp se t. Den første
Gang tog m a n P ro fesso r W e n d t, som m ange Gange er