164 / 264
155
k iru rg e r, d e r, saaled es som før, ku nd e rejse i R e g im en ts
k iru rg en s S te d . Selv ud en d enn e B egun stig else v a r
han o v e rb e v is t om , a t den In teresse, som en h v er Læge,
der føler v a rm t for sit K ald , v ild e finde i a t a n sæ tte s
som O v erlæ g e v ed en s tø rre A fdeling i et v elo rg an iseret
H o sp ita l, fu ld k om m e n t v ild e opveje d e t forøgede A r
b ejde, d er v ild e kom m e til a t paahv ile de ved H o sp ita le t
a n s a tte Læger; ligesom h an ogsaa a n saa d e t for g a v n
ligt, a t H o sp ita lslæ g e rn e ikk e forblev aldeles u k en d te
med S e ssion svæ sen et, og h an v a r fu ldkom m en t ov er
b ev ist om , a t O v erlæ g ern e ud en fo r H o sp ita le t lan g t
hellere p a a to g sig H o sp ita lstje n e ste n u n d e r en H o spi
talslæges F ra væ re lse i Em b ed sfo rretn in g e r end u n d e r
k asted e sig d en G ene, Sessionsrejsen m edfører. D er
imod v ild e h a n fin d e d e t rig tig t, a t kun en a f H o sp ita
lets O v erlæ g er u d k om m a n d e re d e s h v e rt A ar, hvorved
H o sp ita lstje n e ste n in te t v ild e lide.
D isse U d ta le lse r a f S ta b sk iru rg e n er i flere H en
seender m æ rk elig e. F o r d e t fø rste ser m an , a t Regi
m e n tsk iru rg e rn e a a b e n b a rt ikke re jste p aa Session,
n aar de v a r b eo rd re d e d e rtil, men k u nd e sende deres
B a ta illo n sk iru rg , d e rnæ st fo rs ta a r m an ikke rig tig ,
hvorfor h a n in d ta g e r d e tte S ta n d p u n k t med H ensyn
til Sessionern e, for d a O verlæ gern e kun skuld e væ re
k o rt T id p a a H o s p ita le t, 2 A ar, og d et skulde gaa paa
T u r, er d e t ikk e let a t ind se, hvo rfo r d et kund e blive
n ø dv en d ig t a t u d k om m a n d e re dem i de P a r A ar, de
v ar p a a H o s p ita le t.
De a n d re P u n k te r, h v o rom der v a r U enighed, spiller
ikke nogen s tø rre Rolle, og den 30/ 6 1842 kom den kgl.
R eso lu tion , d er sk u ld e gæ lde fra den følgende Dag, og