KøbenhavnsGarnisonsSygehus

160

D irek tio n en sk rev den 9/i 1844:

Det vil være det kgl. Generalkommissariatskollegium

bekendt, at det i den af D irektionens lægekyndige Medlem,

medundertegnede Stabslæge Müller, under 23’ Maj 1842

indgivne Forestilling angaaende de Forandringer i Garni

sonshospitalets hidtilvæ rende Inddeling og Bestyrelse, som

Armeens Reorganisation gjorde nødvendige, v ar bragt i

Forslag, at de ved Hospitalet fungerende Overlæger skulde

udnævnes »enten paa ubestem t Tid eller efter Analogi med

hvad der paa Frederiks Hospital finder Sted paa

Aar,

saaledes a t Genvalg kan finde Sted, n aar de selv ønsker det,

og Direktionen er tilfreds med deres Tjeneste«, hvilket For

slag refererer sig til de i Indstillingens Præm isser anførte

Motiver, hvor det hedder: »Et andet Spørgsmaal er, om

disse Hospitalsoverlæger bør ansæ ttes for bestandig eller

paa visse Aar. Ved nogle M ilitærhospitaler i Udlandet

fungerer Garnisonslægerne i et eller flere Aar ved Hospi

talerne, en Indretning, som næppe fortjener a t efterlignes,

da ikke alle Læger har lige sto r Interesse for Hospitals

væsenet, og de som har den, lettelig vil tabe den, eller dog

blive mere lunkne derfor, naar de ved, at de om kort Tid

skal aftræde. — P aa den anden Side synes det ikke raade-

ligt a t udnævne disse Læger for L ivstid; thi tilstundende

Alder og Svagelighed eller virkelig T ræ thed af langvarig

samvittighedsfuld Røgtelse af det byrdefulde Kald, som

hviler paa disse Læger, kan vel vække det Ønske hos den

aldrende Mand a t om bytte det med det m indre trættende,

som A rbejdet udenfor Hospitalet medfører; jeg skal derfor

siden ved Detaillen af m it Forslag y tre mig om, hvorledes

man ved en passende Middelvej bedst vil naa Maalet«. —

Ved den derpaa under 30 ’ Ju n i s. A. meddelte allern. Re

solution § 2, a, blev det im idlertid fastsat, at Hospitalsover

lægerne skulde udnævnes paa 2 Aar dog uden at det —

saaledes som i det paafølgende Litr. b er bestem t med Hen

syn til Underlægerne — udtrykkelig er nævnt, at intet

Genvalg kan finde Sted, hvorved det synes a t yære antydet,