Previous Page  181 / 264 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 181 / 264 Next Page
Page Background

172

p a g n ik iru rg e r. D et h æ n d te nem lig ikk e s jæ ld e n t, at

d er v a r en B a ta illo n s k iru rg i H o s p ita le t i S te d e t for

en K om p a g n ik iru rg .

Lys og tild els B ræ nd sel h a v d e K iru rg e rn e , men

B ræ n d sle t v a r m a n ikk e tilfred s m ed , h v ilk e t frem gaar

a f en Sk riv else a f

5/3

1821, som i høj G rad v iser, hvor

sto r en Rolle d e t øk on om isk e sp illede. M an sk re v nem ­

lig til K o lleg iet:

I Anledning af at Regim entskirurgerne Sommer og

H jorth ved det Sjællandske og Jy ske Jægerkorps har sendt

et Andragende om, a t deres Kompagnikirurger m aatte faa

tilstaaet mere Ildebrændsel end de 2 Favne, som Reglemen­

tets

8

’ Kap. § 7 bestemmer for hver Kompagnikirurg aarlig

saaledes, at de 1% Favne er til deres og Dispensationsstuen,

og

y

2

Favn for dermed a t koge de Medicintillavninger, som

ved Ilden skal tilberedes, sam t at den Forlegenhed, hvori

de nu for Tiden befinder sig nemlig Mangel paa Brænde

hastigst muligt m aatte afhjælpes, da den kunde have Ind­

flydelse paa de syge derved, at disse ikke erholdt de varme

Fom enter etc. i den tilstrækkelige Varmegrad og saa ofte

som udfordres, sam t endelig dolere over, a t Hospitalets

D irektion ikke i Aar som forrige Aar vil tilstaa Kirurgerne

noget Tillæg i Brænde og det i afvigte Februar, da Kulden

v ar

8

— 11 Grader. — Direktionen skylder, især med Hensyn

til det sidste P u n k t, at den forrige Aar tilstod samtlige

Kompagnikirurger i Hospitalet noget Tillæg af Brænde,

det kgl. Kollegium følgende Erklæring: Ved Udgangen af

F ebruar 1820 indkom samtlige Kompagnikirurger med Be­

gæring om, at enhver m aatte blive tilstaaet noget ekstra

Brænde, da deres Forraad var forbrugt. — Omendskønt

man fandt, a t den virkelige store Fordel, som disse Kirurger

allernaadigst er tilstaaede frem for K irurgerne i andre

offentlige Stiftelser og i Kasernerne, m aatte ej alene med

Taknemmelighed paaskønnes, men a t endog Deputatet

efter Bestemmelsen var. passende, troede man dog for