183 / 264
174
i Hospitalet desuden bliver efter Reglementets 9 ’ Kap. §
4
tildelte frit Lys, troede vi ikke a t burde anbefale nærvæ
rende Ansøgning, fordi den kgl. Kasse derved blev betynget
med en Udgift, som vi tro r kunde spares. — Endelig maa
jeg Tønder bemærke, a t K irurgernes D ispenserstue som saa-
dan og lig med andre Apoteker meget sjæ ldent behøver
eller bør have Varme; hvorfor disse Stuer heller ikke er
bievne forsynede med Ovne; a t Regimentskirurgernes i
Aaret 1812 allernaadigst forhøjede Gage formentlig hid
rører derfra, a t de selv skal dispensere og tillave deres for
nødne Medicin uden derved er tag et noget Hensyn til eller
blevet godtgjort nogen Ildebrændsel for de Slags Tillavnin
ger, hvortil Varme behøvedes. Det er saaledes et Gode,
som ved Hospitalets Indretning tillige er forundt Regiments
kirurgerne, a t
y
2
Favn Brænde aarligen til d ette Brug
leveres. Jeg kan følgelig ikke billige den Handlemaade,
som begge benævnte Regim entskirurger i Ansøgningen
melder, at de alt have begyndt (fordi D irektionen ikke vil
handle imod Reglementet) med a t forskrive Decocter og
Infusioner fra den m ilitære Leverandør Apoteker Groth.
J a da d ette ganske er stridende imod Anordningerne, som
byder, at H. M. K.s Kasse skal kunne holdes fri for Udgifter
til disse Medikamenters Tillavninger, hvorfor Apotekeren
nu vil beregne sig den ham derfor tilkommende Godt
gørelse.
K o lleg iet b ifa ld t, a t d er ikk e v a r u d le v e re t K iru r
g ern e m ere end d e t d em tilk om m e n d e D e p u ta t, og
S p ø rg sm a a le t b lev ikk e a k tu e lt i m a n g e A ar, men i
1848 blev d er a n s a t en A p o te k e r, og d erv ed b o rtfa ld t
de 3 D isp e n sa tio n sstu e r, og
y
2
F a v n B ræ n d e p r. U nder
læge, m en m a n v e d b le v a t give h v e r U nderlæ ge 2
F a v n e , ud en a t R ev ision en p a a ta lte d e t i 7 A ar, men
saa sk e te d e t i 1855, og H o s p ita le t m a a tte gøre en
læ ngere In d stillin g om a t m a a tte u d lev ere de 2 Favn e,
h v ilk e t bevilgedes i 1856.