229 / 264
2 2 0
30/4
1857, fra hvilken Tid Sygevogtertjenesten igen
vilde være a t bestride ved Opvartningskoner.
Det v ar altsaa et meget ko rt Interm ezzo, og det
kom ikke igen, uden forsaav id t man i Krigen 1864
m a a tte sende nogle af Opvartningskonerne til Filial-
lasaretterne og e rsta tte dem paa H ospitalet med Syge-
vogtere, men det var kun N ød stilstand, og de fleste
Koner blev tilbage og kunde lede A rbejdet. Syge
passere har im idlertid stadig væ ret til T jeneste og en
Slags Uddannelse ved Sygehuset, men dette berører
mere Sundhedstroppernes H istorie end Sygehusets, og
det skal derfor ikke nærmere om tales her.
Den
3% 0
1896 indgik Lægekorpset med en overo rdent
lig udførlig og omhyggelig Indstilling om en hel Om
ordning af Sygeplejen ved Sygehuset. Der gøres i
denne Indstilling først Rede for Personalet paa Syge
huset, hvoraf fremgaar, a t S tuekonerne paa det T ids
pu nk t havde en Løn af 80 Øre daglig, fri Bolig, delvis
m on teret, med Lys og Brændsel, en daglig Fuldko st
portion som for syge dog uden Brød og i Sygdomstil
fælde fri Kur og Pleje i 3 Maaneder imod a t deres Løn
bo rtfald t. De kunde opsiges og selv opsige med
8
Dages Varsel. Vaagekoner lønnedes med 1 K r. for
hver N at, og Dagpiger med 1 Kr. 50 Øre for hver Dag
og kunde opsiges med 24 Timers Varsel. E fter at
Generallæge Møller havde gjort Rede for hele Per
sonalet, motiverede han sit Forslag saaledes:
Det kvindelige Personale, der ved Københavns Garni
sonssygehus hidtil har været benyttet til Pasning og Pleje
af de syge, tilfredsstiller ingenlunde de Krav, Nutiden stiller
til en forsvarlig Sygepleje. I det sidste Aarti har man efter-