1899.
360
7 April, ves ved Arv, selv om Arven er Arvingens Tvangslod,.
eller Gave, naar, og i det Omfang, dette er bestemt a f
Arveladeren eller Giveren ved Gavens Givelse.
Foran
dring i saadanne Bestemmelser af Giver eller af A rve
lader kan ikke gøres ved Ægtepagt. §
20.
Foruden
hvad der er nævnt i §§ 18 og 19, er endvidere Særeje,
hvad der ved Æ gtepagt gyldigen er erklæret herfor.
§ 21.
Hver af Ægtefælleime raader over sit Særeje,
for saa vidt ikke Bestyrelsen deraf ved Æ gtepagt eller
ved anden gyldig særlig Bestemmelse, f. Eks. af A rve
lader eller Giver, er henlagt til Overformynderiet eller
andre. For Hustruens Vedkommende kan det ved Æ g te
pagt bestemmes, at hun, uagtet hun er fuldmyndig, for
at raade over sit Særeje behøver Samtykke af Manden
eller en Tilsynsværge. §
22.
Indtægten af Særeje efter
Æ gtepagt, og hvad derfor anskaffes, bliver, for saa vidt
ikke andet er bestem t ved Æ gtepagt, Særeje. Hvad der
ei’hverves i Stedet for Genstande, henhørende til Særeje,
eller anvendes til deres Forbedring eller Udvidelse, bliver
ligeledes, for saa vidt ikke andet er bestem t ved Æ g te
pagten, Særeje; dog kan der, hvis der i nævnte Øjemed
er anvendt Udgifter af Fæ llesboet eller den anden Æ g te
fælles Særeje, fordres Erstatning herfor af paagældende
Æ gtefæ lles Særeje eller Lod i Fæ llesboet, naar dette
skiftes. §
23.
For saa vidt Udgifterne ved Hushold
ningen (heri indbefattet Leje af B olig) og ved Børnenes
Opdragelse og Undervisning ikke kunne afholdes af
Fæ llesboet, er enhver af Æ gtefæ llerne pligtig til at yde
B idrag hertil af sit Særeje, for saa vidt saadant haves.
I Mangel af mindelig Overenskomst herom, bestemmer
Overøvrigheden, hvor meget der skal bidrages. §
24.
Forpligtelser, der ved Ægteskabets Indgaaelse paahviler
nogen af Æ gtefæ llerne, udredes, hvis ikke andet er
bestem t ved Æ gtepagt, af dennes Særeje, hvis saadant
haves og saa vidt tilstrække kan.
Ere Forpligtelser af
den nævnte Natur indfriede af Fæ llesboet eller den
anden Æ gtefæ lles Særeje, kan E i’statning herfor fordres




