416 / 710
361
af den paagældende Ægtefælles Særeje eller
i
fornødent 7
April
Fald af sammes Lod i Fællesboet, naar det skiftes.
§ 25.
Gaver mellem Æ gtefæ ller under Æ gteskabet maa
for at være gyldige ske ved Æ gtepagt, undtagen for saa
vidt de bestaa i Genstande til personligt Brug, livis
Værdi ikke staar i Misforhold til Giverens Kaar, eller i
Livsforsikring, Overlevelsesrente eller lignende Forsørgelse,
der af Manden sikres Hustruen.
T il Gave henregnes
ogsaa saadan A fhændelse, som er omtalt i Konkursloven
§ 26, 2det Stykke, i hvilket Tilfælde Giveren er pligtig
at tilbagebetale, hvad Modtageren fra sin Side har ei’lagt.
Hvad der i denne Paragraf er bestemt, gælder ogsaa,
hvis Gaven er skænket Trediemand og af ham overdraget
den anden Ægtefælle, naar denne Fremgangsmaade
skønnes at være brugt for at omgaa Loven. D. L. 5—
4— 3 og 4 ophæves.
§ 26.
Bestemmelserne om R ets-
handlers A fkræ ftelse i Konkurslovens 4de K apitel finde
Anvendelse paa Retshandler mellem Ægtefæ ller, hvad
enten Formuefællesskab mellem dem finder Sted eller ikke.
Kapitel IV .
Hustruens Raadighed over Erhverv ved
selvstændig Virksomhed. § 27. Hvad gift Kvinde
erhverver ved selvstændig Virksomhed, som ikke grundes
eller vedligeholdes væsentlig ved Mandens eller Fælles
boets Midler, og hvad bevisligt er anskaffet for sligt
Ei-hverv, har hun alene Ret til i levende Live at raade
over uden Mandens eller anden Værges Samtykke. I
saadant Gods kan der ikke i Hustruens levende Live
søges Fyldestgørelse for Gæld, Manden har stiftet, med
mindre Hustruen har samtykket i, at Gælden maa søges
dækket af hendes Selverhverv.
Kapitel V.
Adgang til at fordre Formuefællesskabet
hævet under Ægteskabet. § 28. Naar Manden i
væsentlig Grad har formindsket Fællesboet uden til-