61 / 710
Jan.
Y i Christian den Niende, etc., Gøre v itterlig t: D a
det i Lov om Brugen af K irkerne af 25de Marts 1872
§ 7 er bestem t, at enhver Sognebeboer har B et til at
blive begravet paa Sognets K irkegaard, selv om han ikke
hører til Folkekirken, men der hidtil har manglet faste
Begler for, hvorledes der vil være at forholde ved B e
gravelser sammesteds af Personer, som ikke høre til
Folkekirken, saa ville AT herom saavel som angaaende
Adgangen til Benyttelse af K apeller paa Folkekirkens
K irkegaarde, i Hospitaler og lignende S tiftelser ved saa-
danne Begravelser allernaadigst have anordnet følgende:
§ 1. Ared Begravelser paa Folkekirkens K irkegaarde
af Personer, der ikke høre til Folkekirken, ere dennes
P ræ ster ikke pligtige at fungere. N aar Anmodning derom
rettes til dem, og de ere villige dertil, skal det dog ikke
være dem forment i slige Tilfælde at foretage Jordpaa-
kastelse og bede et Fadervor samt lade Salmer afsynge
ved Graven.
N aar særlige Omstændigheder tale derfor,
kan der af vedkommende Biskop meddeles Tilladelse til.
at der af en af Folkekirkens P ræ ster, som dertil maatte
være
villig, holdes en Tale ved Graven. Ved B egra
velse
af de til det mosaiske Trossamfund hørende P e r
soner paa Folkekirkens K irkegaarde kræves altid ved
kommende Biskops Tilladelse til Medvirken fra F olke
kirkens P ræ sters Side.
D et bliver ved Meddelelsen af
Tilladelsen udtrykkelig at fastsætte, i hvilket Omfang
denne Medvirken maa finde Sted. §
2.
De her i L a n
det af S taten anerkendte Trossamfunds P ræ ster skal det
være
tillad t atforrette Begravelser paa
Folkekirkens
K irkegaarde, naar de faste Bønner, Formularer, Salmer
og Ceremonier, som udgøre vedkommende Trossamfunds
Begravelsesritual, forud ere approberede af M inisteriet
for K irke- og Undervisningsvæsenet. — Ligesom et saa-
dant B itual, for at kunne approberes af M inisteriet,
in tet maa indeholde, som kan være stridende mod Folke
kirkens Love eller krænkende for denne, saaledes maa
der heller ikke i samme være foreskrevet Ceremonier,