![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0035.jpg)
31
Ved denne Ordning er Kollegiets Forhold igen, og forhaabentlig
for en Aarrække konsolideret. Oplæget til Fremvækst, 183 Kr.
60 Øre, foregaar stadig regelmæssigt. Renten af Kollegiets Kapital
udgjorde i 1937 2475 Kr., og det har været muligt at oparbejde
en forsvarlig Kassebeholdning.
Kollegiets Kapital udgjorde den 1. Janu ar 1938 61903 Kr.
71 Øre og Fremvækstkapitalen 19003 Kr. 71 Øre.
Endnu sta ar tilbage at nævne Portnerens Forhold. 1 1901 fast
sattes hans Løn til 1200 Kr., jfr. Flelms, S. 256. For Aaret 1907
bevilgedes der Portneren et Tillæg paa 150 Kr., og hermed ved
blev man Aar for Aar indtil 1913, saaledes at Tillæget afholdtes
af Legaternes Overskudsfond.
I 1919 gennemførtes en almindelig Lønordning for Statens
Tjenestemænd, og en Nyordning for Kollegiernes Portnere blev da
bydende nødvendig. I Skrivelse af 17. December 1919 indstillede
Konsistorium, at Kollegiernes Portnere optoges paa Normerings
loven med samme Løn som Universitetets Portnere, og at deres
Lønning paa Finansloven overføres til Undervisningsministeriets
Budget. Dette skete ogsaa ved Normeringslov og Finanslov for
1921—22, medens midlertidige Bevillinger til Ordningens Gennem
førelse gaves ved Finanslovene for 1919—20 og 1920—21. Ved
Normeringsloven fik Portnerne tildelt Benævnelsen Kollegiebetjente,
hvilket forhaabentlig ikke har givet dem Storhedsfornemmelser.
Endelig bevilgedes der ved Finansloven for 1929—30 en For
højelse af Portnernes Medhjælpssum, saaledes at Portneren paa
Valkendorfs Kollegium nu faar 1320 Kr. til en Husassistent, nemlig
600 Kr. til Løn og 720 som Vederlag for Kost og Vask, og 1053 Kr.
aarlig til Rengøring.
Man kan følelsesmæssigt beklage, at Kollegiet ved disse og de
tidligere nævnte Statsbevillinger i nogen G rad har faaet Præg af
at være en Statsinstitution og ikke mere helt og fuldt er en privat
Stiftelse, oprettet til Hjælp for Studenter og stillet under Universi
tetets Beskyttelse. Men gamle Alumner vil dog glæde sig over, at
det er muliggjort Kollegiet at leve videre efter dets Stifters Ønsker
og Bestemmelser, og over, at det ikke blot h ar været fattige Studen
ter til Hjælp og Glæde i 350 Aar, men — det være sagt i Beskeden
hed — ogsaa i nogen G rad har fostret Studenter, der har gjort
Kollegiet, og dermed Universitetet, Ære.