129 / 173
123
skab a f F rem m ed e o g E n glæ n dere, m en H ertugindens
In d byd elser vare lidt for h yp p ig e for min Søster, der ej
øn sk ed e eller følte sig stæ rk n ok til at gaae m eget i
Selskab.
H os H ertu gin den a f Inverness, en højst elsk
væ rdig D am e, m ød te hun den diplom atiske K red s. Min
Søster h avd e ogsaa
n ogle beh agelige B e sø g ud paa
L an d et h os intim e V en n er, m eden s den kjæ re B rod er
var i uafbrudt A r b e jd e o g m ød te Bifald o g R o e s fra
R egjerin gen s Side i hele hans vanskelige O p g a v e
af
E m bed sforretn in ger.
V e jre t var den V in ter forfæ rdeligt m ed T aager.
E x em p elvis vil je g kun næ vne, hvad min S øster besk rev
i et Brev, at v e d en D iner,
hvortil hun selv ej gik,
given a f H ertu gin den a f Inverness, indtraf et saadant
M ørke, at uagtet de tusinde G aslys i G aderne var det
næ sten m ed L ivsfare, at G jæ sterne v o v e d e sig derhen.
N og le b lev o p h o ld te en T im e undervejs v e d Sam m en
stimlen a f V o g n e a f alle A rte r o g a f M ennesker, der ej
kunde bane sig V e j i det uigjennem træ ngelige M ørke.
Min B rod ers T jen er m aatte staae a f o g led e H estene
frem , da K u sk en ej kunde see at styre d e m , h vorfor
B roder foretrak at gaae, da han skulde hjem , h old en d e
sin T jen er under A rm en o g led et af en A n d e n , der
m ed en F a k k el b ø je t nedad im od S ten broen søgte at
finde, h v o r de skulde sæ tte F od en .
D ette kan give en
Idee om det frygtelige M ørke, der til sine T id er ruger
over den uhyre B y til T ro d s for al dens Belysning, o g
tæ n k er m an sig nu i d ette M ørk e en vild Skrigen o g
R aaben a f K u d sk e o g Politi sam t Jamren a f M ennesker,
saa kan m an forestille sig det T riste o g N ed tryk k en d e
ved et V in terop h old i L o n d o n . M eg et skadelige for H el
bred et vare ogsa a disse v ed v a re n d e , k lam m e T aager
m ed den afskyelige K u lrø g o g tunge Luft, især for v o r
B roder, der h avde tilbragt sin B arndom i den lette,