173 / 173
167
det N æ rvæ ren de.
Nu,
da je g har naaet Slutningen,
træ de Savnene o g S org ern e atter frem i F orgru n d en af
m ine T an k er o g forn ye Sm erten o v e r A lt, hvad vi have
lidt o g tabt.
M an vil m aaskee finde, at je g har væ ret for vidtløftig
i denne B eretning om vor Fam ilie.
M en je g stoler paa
den O verbæ ren h ed , som V elvillie sæ dvanlig skjæ nker
den, der har p rø v e t m egen S org.