171 / 173
styrke sig ved d aglige, lange F odvan drin ger, men den
altid tunge L u ft m ed de tykke, klam m e T aager, der
næsten bestan dig svæ ve over L o n d o n s O m egn , gav ham
h y p p ig e o g v o ld so m m e F ork jølelser.
O g da V interen
k om , bragte den o s ogsaa E fterretning om B egyn d elsen
a f den L u n g e sy g d o m , der skulde tage ham fra os. Men
først k o m D ø d e n d o g h os os selv.
V o r kjæ re, blide
S øster T h erese d ø d e efter en kort, m en hurtig tiltagende
S væ k k else den 8de Juni 1882, en stille D ø d efter et
stille, tilbagetrukket L iv, m en velanvendt v ed utrættelig,
til det Sidste v ed h o ld e n d e Flid o g erh verved e K u n d
skaber.
H un var h jem m e i d et B ed ste af fem S p rogs
klassiske Litteratur o g en sand H jæ lp for os Søstre, ja
e n d o g F ader o g B rod er sagd e spøgefu ld t, at de ikke
b e h ø v e d e D ik tion æ rer eller historiske N oter, naar T h erese
var der.
H un elsk ed e M usik m ed sin hele Sjæl, o g
hendes Spil k om ogsa a fra F ølelsern es V æ ld .
D e t var
et d y b t følt Savn, da hun gik bort, o g d o g var d et kun
en F o rb e re d e lse paa d et endnu større T a b , der ventede
o s i v o r B roder, ham , som var vor en este S tøtte i L ivet,
o g hvis T a n k e var u afbru d t hen ven dt paa at væ rne os
m o d Savn o g P røvelser, selv læ n ge føren d der var nogen
A n led n in g til at troe, at han, den Y n g ste a f os, skulde
gaae forud for os.
O g nu da S y g d o m i V irk eligh ed en
kom , h v or utræ ttelig var han da ikke i at ordne A lt paa
b ed ste M aade for o s ! H vilke D a g e o g N æ tter have vi ikke
tilbragt i Svingninger m ellem Plaab o g sm ertelig A n g st!
V o r e B ønner til ham o g hans H ustru om at tage til
S yd en b lev u bøn h ørte, da de n ødig vilde forlade deres
skjønne H jem . F ørst da L æ g e n erklæ rede, at det gjaldt
L ivet, rejste de i Januar 1883 til M iddelhavets K yst.
M en det var for silde.
H an fik et T ilbagefald a f fire
D a ges B lodstyrtning.
Nu kunde min S øster o g je g ej
1
65