Previous Page  168 / 173 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 168 / 173 Next Page
Page Background

1 62

B orgfæ stning, der knejser truende paa K lip p ern es T in d e,

eller H olyrood -C astle

i D alens S k jød ved F o d e n af

Salisbury-C rag m ed A rth u rs S eat paa dets svim lende

H øjd e, m ed M inderne om S k otlan ds skjønne, ulykkelige

D ronning.

H erfra g jo rd e vi U dflu gter til R o s ly n Chapel, M el­

rose A b b e d i, A b b o ts fo r d o g til D ryb u rys Ruiner, de

dejlige E gn e, h vor W a lter S co tt har levet, o g h vor hans

G rav staaer.

V id e re gik derpaa v o r R ejse, følgen d e

S p oren e a f hans herlige D igte, til L in lith g ow s ød ela g te

Slot, h vor M arie Stuart saae L y s e t ; til Sterling F æ stn in g

m ed sin m ageløse U d sigt fra K lippen, der rejser sig som

et enligt K æ m p e b je rg i den vidtstrakte E g n ; o v e r Perth

til K en m ore m ed T a y m ou th S lot v ed den lille, yn d ige

S ø.

H erfra to g vi privat V o g n o g i det herligste V ejr

g jo rd e vi den allerskjønneste K jø re to u r gjen n em de p ræ g ­

tige B jergegn e, h v or H undreder a f Kild er risle som Sølv-

traade ned ad B jergenes Sider, til Callender, en yn d ig

B y af lutter L an d sted er, o g saa til

»the Trosacks«,

S øern e

b a g d et snevre B jergpas v ed L o c h A ch ra y , m ed v o re

T a n k er o g v o r Fantasi o p fy ld t a f W a lter S co tts skjøn n e

D igt

» The lady o f ihe lake

«, h vorom h vert Skridt m inder

i denne vilde, rom antiske B jergegn , o g som , e n d o g b e ­

gejstred e v o r K u d sk , der m ente at kunne u d p e g e for os

selve d et Sted, h vor S kotlan ds K o n g e , R id d e r Jam es

Fitz-Jam es i D ig tet b e sto d T v e k a m p e n m ed R o d e rick

D hu.

H er, h vor de y n d ige S øer L o c h A ch ra y , L o c h

Cathrine o g L o c h L o m o n d føre den R ejsen d e fra det ene

m alerisk fortryllen de L an d sk ab til d et andet, n ød vi det

herlige S yn a f Solstraalernes B ryd en under en a f de i

disse E gn e h y p p ige T o rd e n b y g e r, som frem bragte R e g n ­

buens Farvepragt, der, seet gjennem de lette T aagers

svæ ven d e Slør, glim tede som et B lom sterd æ k k e langs

B jergets S ide — et m ageløst Syn, der for et Ø jeblik for