169 / 173
træ ngte S k otlan ds ridderlige D igte for at m inde os om
W o rd sw o rth s B egejstrin g for Naturens rige A fv e x lin g af
S kjønhed.
V o r R e jse s Slutning gik o v er det skjønne
L o c h L o m o n d m ed d e talrige, sk o v d æ k te Ø er til G las
g o w , herfra m ed D a m p baad ned ad C lyden, hvis K yster
ikke m indre have væ ret forh erliged e a f den store D igters
A an d, o g idet vi derpaa k ry d sed e »the N orth C hannel«,
ankom vi til Belfast, en sm uk B y m ed en driftig B e
folkning, h v or Intet ty d e d e paa den herskende E len d ig
hed i Irland. H er anskaffede min B rod er en privat E k v i
p age m ed H este o g K u d sk til at følg e m ed os til det
landlige H jem i N ord en s B jergegn . V i tilbragte nu m ed
dem en hel M aaned i Irland paa v o r B roders o g S viger
indes E je n d o m i T y ro n e C o u n ty , b e s ø g te derfra de
m æ rkelige B asaltklipper paa Irlands N ord k yst, kald ed e
the G ia n f s Causeway,
h v or N aturkræ fterne i deres m æ gtige
O p rør i en ukjendt F ortid have frem bragt F orm ationer,
der snarere syn es et V æ rk a f K u n sten s m øjsom m elige
A rb e jd e .
Paa H jem rejsen o p h o ld t vi os n o g e t i D ublin
o g k ry d se d e derfra o v er til H oly h ea d , herfra m ed Jern
banen, desvæ rre for hurtig, langs d e henrivende E gn e af
K y ste n fra B an gor til Chester, den forunderlige B y, der
op fører sine H use o g store B ygn in ger i gam m eldags
Stil, saa at man befin d er sig som i M iddelalderens T id,
h v or G avlen er til G aden, o g m ed kuriøse U dskjæ ringer
o g Zirater, u dhugne i Sten, m ed d e besyn d erlige R o w s,
d obb elte, oven p aa hinanden tildæ kte F ortou g e, der lø b e
B yen rundt, m ed de gam le F æ stningsm ure o g Taarne,
den B y, h v or E nglands O ldgranskere finde d e rigeste
F und for U n d ersøgelser o g Studier.
E fter en F ravæ relse a f fire M aaneder, iberegn et et
tre U gers O p h o ld i Brüssel for der at gjen see m ange
kjæ re V enner, k om vi S østre tilbage til vort eget kjæ re,
ii*
16 3