10 / 42
DEN DANSKE KIRKES
STYRELSE SIDEN REFORMATIONEN
R efo rm atio n en m ed fø rte en afgørende F o ra n d rin g i
den d an sk e K irk es S tyrelse. H id til h avd e K irk en ud
g jo rt e t re tlig t selv stæ nd ig t, fra S ta te n so n d ret Sam fund.
Men Følgen af, a t d e t h id tid ig e S ty re ophævedes, blev
ikk e D annelsen af frie M enigheder, m en S ta te n overtog
R e tte n og P lig ten til a t v are tag e B efolkningens religiøse
T arv , og i de siden R efo rm ation en forløbne fire A ar-
h u n d re d e r h a r den danske K irk e væ re t s ty re t af de
samm e O rganer, som til de forskellige T id e r h a r h a ft
Ledelsen af L a n d e ts Anliggender, og h eri skete ved
G rund loven af 1849 ingen F o ra n d rin g , id e t G rundloven
vel fo ru d sa tte , a t d er sku lde ske en Æ n d rin g i R e tn in g
af a t stille K irk en friere overfor S ta te n ved Indførelsen
af en K irk efo rfatn in g , m en en sa ad a n er ald rig gennem
fø rt. Den dan sk e K irk e s ta a r d erfo r n u ved R efo rm a
tio n sju b ilæ e t som en S ta tsk irk e , saaledes a t R igsdagen
lovg iver om dens F o rho ld , og K irk en s in d re A nliggender
afgøres ved kgl. A nordninger. U n d er d e tte S ta tssty re
h a r d e t K ra v , som i fø rste Ræ kk e m a a stilles fra K irkens
Side, a t d er sørges for E v an g e lie ts F o rkynd else og S ak ra
m e n tern es F o rv a ltn in g til de sk iftend e T ider, væ ret fu ld t
o p fy ld t, og sam tid ig t er ved de for den dan sk e K irk e
sæ rlige F rih ed slov e i v id t Om fang sø rget for d e t enkelte
M enighedsm edlem s b e re ttig e d e K ra v til a t o pn aa den
kirkelige B etjen ing , som stemm er m ed h an s O verbevis
ning, ind en fo r den e v a n g .-lu th . K irk es G rænser b lev et
fy ld e stg jo rt. D a nm a rk h a r id ag en sam le t fælles K irke,
om fatten d e saa g o d t som hele L a n d e ts Befolkning og
derfo r k an hele L a n d e t sam les ved F estligho ldelsen af
R efo rm ation sj ubilæ et.
5